af Lone Hansen 20.03.2010
www.Krimisiden.dk
Partnervold og biologisk terror er de to emner i Lotte Petris første roman, “Den 5. plage”. Hun fortæller hvorfor det blev de emner hendes roman handler om.
1) Hvorfor blev du forfatter? Hvordan kom du i gang?
Jeg havde været ansat i Dansk Erhverv som marketingchef i 10 år og overvejede, om jeg skulle tage 10 år til eller finde på noget nyt. Svaret blev nej og jeg opsagde min stilling. Forinden havde jeg i min fritid skrevet på et manuskript, som var inspireret af den angstmættede stemning efter terrorangrebet mod World Trade Center 11. september 2001, som jeg nu fik tid til at gøre noget ved. Og efter et års tid var manuskriptet færdigt og heldigvis var der bid hos første forlag. Jeg har tit tænkt på, at det var noget risikabelt, sådan at opsige sit gode job for at forfølge en drøm om at skrive, når jeg faktisk aldrig har skrevet før, men ind til videre har jeg ikke fortrudt min beslutning! Bogen handler jo om et formodet biologisk terrorangreb mod Københavns underjordiske stationer og der var nok terrorstof i pressen at blive inspireret af. Titlen er inspireret af de 10 egyptiske plager, hvor den 5. af de 10 var kvægpest, der også kaldes miltbrand – en dødsens farlig bakterie, der flere gange historisk er blevet brugt som biologisk kampstof i terror-øjemed. Man skal huske, at biologisk terror langt fra er et nyt fænomen – allerede i oldtiden brugtes biologisk krigsførelse – f.eks. ved at smide en selvdød ko i fjendens brønd i ly af mørket og så vente en uges tid.
2) Hvordan er din skriveproces? Sidder du og skriver kl. 8-16 eller?
Jeg ville jo gerne være meget disciplineret, men når sandheden skal frem, må jeg erkende, at jeg skriver på de mærkeligste tidspunkter og nærmest i sæt. Altså ét sæt om morgenen, som typisk varer 3 timer, ét om eftermiddagen, der er noget kortere og så måske ét om aftenen eller natten. Det er nødvendigt med lange pauser, hvor jeg køber ind, dyrker sport (det var i hvert fald intentionen!) eller beskæftiger mig med noget praktisk for at give hjernen en hvilepause. Jeg starter typisk et sæt med at redigere det jeg skrev i forrige og retter det igennem. Så er man også på sporet igen.
3) Hvor meget research ligger der bag dine bøger?
Altså, der ligger rigtig meget, da en af heltinderne er chef for den danske Epidemiologiske Overvågningstjeneste – altså et beredskab til at forhindre biologisk terror. Som forfatter bliver man bliver nødt til at sætte sig ind i sagerne på et lidt højere plan end det rent populærvidenskabelige. Jeg har ikke nogen naturvidenskabelig baggrund, så det har da været lidt af en udfordring at lære miltbrandbakterien at kende. De fleste husker formodentlig de berygtede miltbrandbreve, hvor amerikanske postarbejdere blev inficeret med en af verdens mest dødbringende bakterier. Opgaven går ud på at formidle og integrere det teoretiske stof uden at hægte læseren af, men samtidig sikre, at det ikke bliver for overfladisk.
Derudover er der meget snak om antidepressiv medicin og psykiatri i bogen, men det har jeg fået ind med modermælken, da jeg er vokset op i en embedsbolig i forbindelse med Sankt Hans hospital, hvor min far i sin tid var psykiatrisk overlæge og jeg er vist blevet lidt miljøskadet og hørt en del latinske termer flyve henover middagsbordet samtidig med, at vi var naboer til et patientkollektiv. Jeg har således haft mange forskellige skæbner tæt inde på livet på et meget tidligt tidspunkt i livet, hvilket nok har sat sine spor på en eller anden måde.
3) Hvad er det sværeste ved at skrive? Og hvad er det sjoveste?
Det sværeste ved at skrive, er nok det, at du ikke har en deadline og således ingen slutdato for indlevering af et manuskript. Derudover er det ikke særligt spændende at skrive om og ændre i manuskriptet, da der kan komme en ”domino-effekt” – altså hvis du ændrer én ting, får det indflydelse på noget andet, der igen får indflydelse på noget tredje osv.
Det sjoveste er helt klart den første del af processen, hvor jeg skal finde selve grundidéen i bogen. Jeg forsøger at ”tømme” hovedet for alt andet og lukker derefter alle sluser op og er altid ret spændt på, hvilket tema og personer, der dukker op. dette sker som regel efter et par døgn, hvor ”skelettet” etableres. Men jeg overrasker til stadighed mig selv ved, at der pludselig dukker en ny person op, som jeg ikke havde planlagt – det hænder faktisk også sent i processen, nærmest som man kan opleve det i en drøm. Det gør processen levende, men også uregerlig og bestemt uforudsigelig. Jeg ved godt, at der er forfattere, der starter med en detaljeret disposition, men jeg har det bedst med, at der også er nogle overraskelser for mig, da jeg ellers kan komme til at kede mig i skriveprocessen.
4) Hvordan tænker du i komposition. Hvilke litterære modeller skriver du efter?
Godt nok er jeg cand.mag. men når det handler om at skrive krimier er jeg vist ikke særlig stringent, når det handler om opbygning – det er snarere intuitivt, det der foregår, og måske mere filmisk end litterær i sin form. Nu du spørger, tænker jeg selv mine kapitler som scener, som klippes sammen, hvilket helt klart trækker associationer til film.
6) Hvilken målgruppe har du? Skriver du specifikt til denne målgruppe eller skriver du for dig selv?
”Den 5. Plage” er rettet mod en meget bred målgruppe, men overraskes alligevel dagligt over positive tilkendegivelser fra læsere, som jeg egentlig ikke havde forventet ville blive bidt af bogen.
7) Du har udgivet en roman i 2009, men har du allerede ideer til en ny?
Jeg har faktisk sendt en 2’er ind til forlaget, som er en efterfølger til Den 5. Plage. Den skal hedde ”Vand til Blod” og handler om terroristernes udvinding af toksin fra røde giftalger til biologisk krigsførelse. Ideen om en 3’er, der f.eks. kunne omhandle Den Sorte Død – Pesten i en moderne kontekst, går jeg også og leger lidt med for tiden.
8) Din bog handler jo om både partnervold & biologisk terror, men hvad inspirerede dig til at tage disse emner op i din første roman?
Overordnet er det ønsket om at beskrive den frygt, som terroren trækker efter sig som et uhyggeligt spor, som virker lammende på sine ofre. Jeg tror, at vi alle var lidt ængstelige, når vi satte os ind i toget, særligt efter terrorbombningerne i Londons undergrund.
Hvad angår partnervold, er det terror på det personlige plan, mens terror normalt forstås som en voldelig handling, hvis hensigt er at ændre samfundsforhold ved at sprede skræk og rædsel.
Grov partnervold er ofte udført af skadede mennesker, som gentager et mønster de måske selv har oplevet, f.eks. mod en kæreste. Hvad angår partnervolden har vi at gøre med en psykiater, der begynder at eksperimentere med et nyt antidepressivt vidundermiddel, der langt fra er testet færdigt. Sammen med hans sygelige jalousi giver det en farlig cocktail, som udgør en dødelig trussel mod en af heltinderne.
Terrorisme begås af personer, hvis psyke har fået en flis slået af, som har dannet en kanal, der åbner op for ekstreme budskaber, som en normal, sund personlighed ville afvise. Det kan være fanatiske budskaber om at slå uskyldige ihjel for at straffe en fjende – i dette tilfælde Vesten og konkret Danmark. Fanatisme i forskellige afskygninger mener jeg kan trives i ”modtagelige”, dvs. skadede sjæle i en eller anden grad. Samlet er jeg både frastødt og tiltrukket af afvigende personligheder og grundlæggende interesseret i de mekanismer, der gør, at tilsyneladende normale, velfungerende mennesker, der efter et radikaliseringsforløb pludselig gruopvækkende handlinger.
9) Hvad er den seneste roman du selv har læst?
Det må være Jo Nesbø’s ”Snemanden”.
10) Hvad inspirerer dig selv? Hvad læser du selv?
For tiden læser jeg ”Truslen indefra” – af Morten Skjoldager, som er en beretning om unge mænd, der har planlagt terrorangreb i Danmark. Bogen beskriver, hvordan den radikale islamismes har slået rod i det danske samfund. Jeg læser den dels som underholdning og dels som research. Meget velskrevet, tankevækkende og foruroligende læsning.
11) Hvilken bog ville du ønske du havde skrevet? Og hvorfor?
Det må være ”Rosens Navn” af Umberto Eco. Den er velskrevet, spækket med latinske citater, som interesserer en klassisk-sproglig person som mig, og samtidig er den en sær genreblanding og genial personskildring som er lykkes fantastisk godt. Derudover er det en veldrejet krimi.