Lotte Petri

MASKEMANDEN

Lektørudtalelse: Fængslende krimi om retsantropologen Josefine Jespersen, som får sat sine evner som knogleekspert på prøve, da hun pludselig står overfor en yderst vanskelig mordgåde. For læsere af kriminalromaner

Beskrivelse: Josefine Jespersen har et imponerende og fejlfrit ry som knogleekspert. Hun bliver sat på en mærkelig sag, da nogle kranier bliver fundet i en oldtidsgrav i den svenske by Motala. Et af kranierne skiller sig ud fra de øvrige kranier, som bliver fundet i oldtidsgraven. Josefine bliver tilkaldt og efter en analyse står det klart, at der er tale om et nutidigt kranie med en knogleflis fra et andet menneske indeni kraniets hulrum. Sporene fører over Øresund, til Danmark, og snart får Josefine hjælp af drabsefterforsker Alexander Damgaard. Sammen når de frem til, at kraniet fører tilbage til en gammel uopklaret sag. Det er anden bog i serien. Første bind hedder Djævelens værk. Vurdering: Fremragende og velskrevet krimi med et rigtig godt plot og gode personkarakteristikker. Hvis man har lyst til en krimi, som er helt umulig at lægge fra sig, og som man sluger i ét stykke, så kan denne krimi varmt anbefales. En rigtig god læseoplevelse. Det anbefales at læse første bog i serien først.

BLODENGEL 2  – Åndemaneren

Knirkes Bøger, 6/6. Jeg må indrømme, jeg aldrig før har læst en af Lotte Petri’s romanen, og nøj, hvor er jeg gået glip af noget. Dette er en hæsblæsende og grum krimi af bedste skuffe. En krimi af international klasse. Det er første bind i en ny serie om politiefterforsker og psykolog Sofie Engell. Sofie er ansat ved Roskilde Politi og bor i et ensomt område ved Roskilde Fjord, hun er single efter et grumt parforhold, med en voldelig kæreste. Hun kæmper stadig med sine indre dæmoner med en blanding af arbejde, alkohol, piller og karate. På en mark finder en landmand, et nedgravet skeletteret lig af en kvinde, hvor tænderne er revet ud og i munden findes en rund sten. Liget har ligget i jorden i over 10 år. Dette er begyndelsen af krimien og desværre kun det første af en række grusomme mord på kvinder. Nu starter jagten på en morder af værste skuffe. Han er en trofæjæger, der kan sammenlignes med Hannibal Lector. Han har ligget i dvale i mange år og pludselig dukker han op igen. Sofie Engell får en makker i vicepolitikommisær Walter Andersen, en gæv jyde, der er kommet til Vestsjælland. De to kommer på en hæsblæsende jagt for at finde morderen. Det er en velskrevet krimi, der fører os fra den tidligere psykologiske afdeling Avnstrup ved Roskilde over Hvidovre til Sverige. Uhyggen lurer hele tiden og den er ikke for sarte sjæle, så bør du læse den ved dagslys. Jeg blev fanget fra første side og fastholdt hele vejen igennem. Jeg er så klar til at følge makkerparret Sofie og Walter i deres videre sager. Jeg kan kun give denne spændende bog topkarakter. 6/6 for en velskrevet og fængende bog, der fik mig til at sidde tilbage med uhygge og nysgerrigheden efter mere. Læs den før din nabo.

Af Stéphanie Caruana, gæsteanmelder på Bogliv.dk. 4 hjerter. Lotte Petri er både en af vores mest ferme krimiforfattere og en af de flittigste. Hun er den frygtløse type, der gerne tager livtag med nye formater og giver sig i kast med nye universer, fremfor at holde liv i en serie eller et persongalleri, der ikke siger hende noget. Alt for mange krimiforfattere holder kunstigt liv i serier, der nok har læsere, men som ikke tilføjer noget nyt og udfordrende. Hvor ofrene dør, plottet er sprællevende, men klichéerne er sværere at slå ihjel og står i vejen. Sådan en forfatter er Petri ikke. Man mærker, at forfatteren holder af folkene i Blodengel-serien, og i denne selvstændige toer i serien får de endnu flere facetter og flere muligheder for at folde sig ud – naturligvis med en mere end passende mængde grusomheder som baggrund. Det er med døden og tab som baggrund, at deres menneskelighed bliver tydelig og rørende. Men selvom Petri ikke helt tager livet af krimistereotyperne, står de heldigvis ikke i vejen for den isnende uhygge. Og kulden er helt bogstavelig; efterforsker og tidligere psykolog Sofie Engell skal med holdet til Grønland for at efterforske de mistænkelige dødsfald på et ungt, tilsyneladende lykkeligt par. Snart viser det sig, naturligvis, at det er mord, og at mordene ikke står alene, men har forbindelse med tidligere sager. Og den uhyggelige skikkelse, der tålmodigt jager sine ofre er stadig derude, men rykker tættere og tættere på.Det giver reel spænding og en nærmest klaustrofobisk stemning, at omgivelserne i historien på samme tid er enorme og afgrænsede. Grønlands barske natur skildres så værdigt og grumt, at den umærkeligt bliver en karakter i sig selv i plottet, og ikke kun fordi døden kommer snigende:

Hun mærkede ikke kulden fra vandet, da hun faldt forover. Hendes livløse krop vuggede blidt i vandet. Manden løftede noget højt op i hænderne, og en blygrå streg tegnede sig i luften, da han lod det falde mod hendes hoved. Derefter blev alt stille. De hvirvlende snefnug mødte deres endeligt i mødet med det skifergrå vand.

Det monotone i et opklaringsarbejde, hvor holdet omtrent konstant er samlet, er også foldet godt ud, måske næsten for godt for denne anmelders smag. For der er en del gentagelser, hvor sympatiske, kantede og dygtige Sofie dulmer sine traumer på samme måde, bliver set på eller sat på plads på samme måde. Det er helt sikkert en pointe, men jeg ville ønske, at hun og de seje kolleger stod lidt mere varieret frem, trådte i karakter. Samtidig er Sofies chef så nævenyttig og glat, at det halve kunne være nok. Den slags karriereliderlige mænd på lederniveau (og hans tilfælde også reelt liderlige) er så klassiske i krimier, at de nærmer sig klichéer. Og Sofie har som psykolog alle redskaber til at kunne gennemskue ham, men virker ikke til at gøre det for alvor. Jeg ville elske, at hun på trods af sine egne fejl og indre kampe, virkelig fik analyseret ham sønder og sammen. Så han kunne lære det! Gentagelserne skyldes muligvis formatet. Som læser eller lytter kan man tage et afsnit ad gangen, men det bliver tydeligt, hvis man sluger historien i et stræk. Den er i øvrigt glimrende læst op af Dan Schlosser. Serieformatet gør, at fortællingen kommer lidt i ryk og at plottet tvinges til at følge en bestemt kurve. Det kunne have været fristende at lave en større thriller med internationale tråde eller post-koloniale undertoner, når nu både Kina og Rusland gerne vil have fingrene i de grønlandske mineraler, og når fortiden stadig er en kilde til konflikt mellem grønlændere og danskere. Men det er ikke Lotte Petris ærinde. Som sin efterforsker holder hun snuden i sporet, finder det nære og det uhyggelige og folder det ud. Man kan derfor snildt lade sig rive med og ud i kulden.

Bogfidusen.dk, Camilla Laugesen, 6/6 stjerner. Inuk, en ung fanger, har lige fanget et rensdyr. Sammen med kæresten Ane begynder de at slæbe dyret ned til deres båd. En mand kommer imod parret og vil hjælpe med at bære den tunge fangst, men han har skumle bagtanker. Mødet med manden har fatale følger for det unge par. Statsobducent Hack Grandahl er blevet kaldt til Grønland for at tage sig af de to lig. Umiddelbart tror politiet, at der er tale om et mord på Ane og et efterfølgende selvmord, men Hack kan ikke helt få det til at passe. Kvindens baghoved er fuldstændig smadret, og det var vel ikke nødvendigt, hvis der var planer om at skyde hende bagefter? Drabsefterforsker Sofie Engell sidder i København og står lige før en velfortjent ferie, og hun glæder sig, hun trænger til at slappe af. Hun bliver ringet op af Hack, der mener at hun har de bedste forudsætninger for at få løst gåden om det grønlandske par. Så Sofie afbryder sin ferie og bestiller en flyvebillet. Det varer ikke længe, før Sofie finder ud af at det ikke er et selvmord, så hun sender bud efter hele E-Gruppen. Der er noget galt i Grønland – helt galt. Inden angrebet på isen fortalte Ane sin mor, at hun havde haft indbrud i sit hus, men der var ikke forsvundet noget særligt, kun en vante. Da retsmedicineren undersøger ligene, synes han, at det er lidt underligt, at Ane har mistet noget af sin hestehale og Inuk har mistet en fingernegl. Der går et rygte i lokalbefolkningen. Der snakkes om en ”Fjeldgænger”, der overfalder og myrder folk, der går alene rundt i den grønlandske natur. Der er ligefrem folk, der opsøger en åndemaner for at få beskyttelse af lykkeamuletter. Overtroen florerer.

Efterhånden som efterforskningen skrider frem, finder E-gruppen en del andre historier om fjeldgængeren. Et hold bjergbestigere fra Østrig mistede et medlem af gruppen på en af deres ekspeditioner i Grønland. De beretter, at offeret mistede et bælte lige før ”uheldet”. Der var skåret et hul i teltdugen, og en af ekspeditionsmedlemmerne hævder at have set en mand i hvidt skitøj. De andre på holdet mente, at der måtte være tale om ”den afskyelige snemand”. Da Sofie taler med et af medlemmerne af ekspeditionen over skype, fortæller han, at rebet der holdt den forulykkede bjergbestiger var skåret over med et rent snit. En af de lokale politikvinder bor alene med sin lille baby, en nat hvor hendes lille søn var urolig, stod hun op og lavede vælling. Da hun kommer ind på børneværelset ligger der lidt vand på gulvet inde på børneværelset. Hun undrer sig over, hvor det kommer fra. Senere finder hun en tupilak hængende i sit skur. Det at historien foregår i Grønland giver en virkelig god baggrund for denne krimi. Man kan ligefrem mærke kulden og mørket gennem fortællingen. E-gruppen er præget af interne gnidninger. De personlige/romantiske relationer er blevet til et regulært trekantsdrama, hvor to af de involverede på en eller anden måde er ofre for den tredjes egoisme og overvældende tiltrækningskraft på det kvindelige køn. Det giver en god kolorit til historien, man bliver lidt provokeret af den forkerte ”parsammensætning” men det giver også et godt twist. Der er en af sidehistorierne der er værd at bemærke. Walter som er en del af E-gruppen har store problemer på hjemmefronten, og det er atypisk at det ikke er hovedpersonen der skal have alt opmærksomheden. Selvom disse er ikke har stor betydning for resten af historien, så er det fint at give ham en ”hovedrolle” på denne måde. Bogen er opdelt så læseren for det meste følger Sofie, men med afstikkere til de andre medvirkende i bogen. Det skal bemærkes at dette gøres så elegant, at ingen er i tvivl om hvem vi følger og hvor handlingen foregår. Der er masser af kultur omkring Grønland, traditioner med hensyn til mad, overtro og henvisninger til den voldsomme kulde og ekstreme mørke og hvordan man værner sig mod denne. Samtidig beskrives et fascinerende og smukt sted, hvor man efter endt læsning får lyst til selv at opleve. Læseren bliver præsenteret for grønlandsk overtro på fascinerende vis. Man finder tupilakker i forbindelse med dødsfaldene. Der er ikke tale om turistdimser men rigtige traditionelle Tupilakker, lavet efter grønlandske skik. På den måde får historien et historisk twist, med en viden der ikke er så alment kendt.

Af Ulla Weishaupt, Bogrummet. 5 ud af 5 stjerner. Da jeg læste den første bog om Sofie Engell, glædede jeg mig til at der kom flere med hende og E-gruppen, og jeg må sige det har været ventetiden værd. Andet bind er om muligt endnu mere skræmmende og fængslende end det første. Denne gang er rammen for handlingen Grønland. Et ungt par der er taget på jagttur findes døde. I første omgang ligner det selvmord, men da statsobducent Hack Grandahl får kikket nærmere på de unge, er der ingen tvivl, der er tale om et dobbeltmord. Sofie og E-gruppen bliver tilkaldt, der er ikke meget at gå efter, det er som de jager et spøgelse. De lokale begynder at tale om en Fjeldgænger der huserer når der er optræk til uvejr. Stemningen bliver ikke bedre af at der sker flere mord, og de dræbte alle har flere ting til fælles. De har alle haft harmløse indbrud, hvor intet af værdi er forsvundet, der er fundet tupilakker hos de fleste og alle ligene er blevet berøvet et eller andet. Sagen står i stampe og internt i E-gruppen er der også problemer. Sagen forværres yderligere da en grønlandsk betjent åbentlyst er kommet i morderens søgelys. Det er som vanligt når Lotte Petri skriver, meget velskrevet og et godt sammenhængende plot. Hun formår at få den grønlandske natur og kultur til at indgå på en måde så hele fortællingen bliver endnu mere fængslende, jeg kan næsten mærke sneen og kulden komme krybende ud af siderne samtidig med at fjeldgængeren puster mig i nakken. En bragende god krimi … glæder mig til at læse nummer tre!

Conni’s bøger, Conni Jørgensen 5/5 stjerner Åndemaneren er en uhyre spændende, mørk og bestialsk krimi, som også har sidehistorier om forelskelse og affærer, udover at have et levende persongalleri. Denne gang skal vi til Grønland, og selv om jeg aldrig har været der, skriver Lotte så levende at jeg sagtens kan fornemme kulden og miljøet. Jeg har været så heldig at få lov at læse bogen som betalæser, og jeg glæder mig over den nu endelig er landet hos Mofibo. Den er lavet som en Mofibo Original, og det vil sige, at der er ti afsnit, som vi heldigvis alle får på en gang, det betyder også at der er spænding og uhygge fra start til slut og bogen er ikke til at slippe, når man først går i gang. Vi møder igen Sofie, Claus og Walter fra første sæson (Claus har jeg altså stadig lyst til at kværke langsomt, undskyld Lotte!) denne gang kommer vi til at lære Walter lidt bedre at kende og det er rigtig fint. Lotte Petri er god til at få puttet en portion fakta ind i historien, uden der bliver nørdet eller kedeligt og det er med til at gøre historien ret så uhyggelig.
2. sæson er om muligt endnu bedre end 1. sæson efter min mening.

 

Fru Thulstrup, Jeanette Thulstrup 6/6 lakridspiber Lotte Petri har med denne Blodengel 2 – Åndemaneren, leveret en krimi i absolutte topklasse. Der flirtes med en blanding af grønlandsk åndeverden og godt gedigent politi arbejde.
Vi møder igen Sofie Engell, som er vicepolitiinspektør i E-Gruppen – en forholdsvis nyetableret enhed, som hjælper lokalpolitiet med alvorlige sager. E-Gruppen sendes til Grønland for at opklare mordet på to unge mennesker. Sofie Engel er stadig en person, med flere sider. På jobbet er hun professionel og har kontrol, hvorimod hendes privatliv sejler. Hun overlever på en cocktail af piller og vodka men Grønlands kulde og mørke får alligevel taget i hende. Hun tynges stadig af at have mistet sin datter og kan ikke rigtig komme “op af hullet” Det gør det ikke bedre at hendes chef Claus, har en usund magt over hende. Alt i alt går det lidt i hårdknude for hende og mændene i hendes liv. Et godt råd er at lave være med at knalde chefen! Når det hele brænder på, har hun heldigvis makkeren Walter men han kan også få nok… At blande Grønlandsk folklore sammen med politiarbejde, er med til at skabe et ekstra lag af spænding. For de tupilakker er spændende stof, idet de kan virke begge veje. Da en lokal politikvinde, Pipaluk, finder en tupilak i sit skur, kommer morderen tæt på. Og spændingskurven stiger en ekstra tand. Sidebemærkning: har man læst Lotte Petris novelle i “Mord på bestilling ” udgiver af Byens forlag, vil man huske Pipaluk herfra.

Her er garanteret spænding, grumme detaljer og lærerig læsning hele vejen igennem. Man mærker tydeligt forfatterens begejstring for det kolde land og alle de myter og sagn det indeholder. Jeg har aldrig besøgt Grønland, men beskrivelserne i bogen er så levende at man nærmest er der. Plottet er fantastisk skruet sammen, læseren efterlades med en ambivalent følelse og moralen må være at ”behandle andre, som du gerne vil at de behandler dig”. Serien Blodengel er fantastisk, grusom, lærerig og nærværende også elsker jeg de små finurlige sætninger man finder her og der: ”Der lugtede at udstødning og fisk med en tanke”. Fru Thulstrup elsker når 2éren er bedre end nummer 1.

 

Frk Tines krimitanker, Tine Færch, 5/6 stjerner Selvom jeg sidder og sveder under sydens sol, så har jeg samtidig taget mig endnu en tur ud i iskolde snedækkede landskaber. Denne gang er destinationen Grønland, hvor kulden bider og sneen fyger. Der er ingen tvivl om, at Lotte Petri har været på researchtur til verdens største ø, for alt – lige fra smukke snelandskaber til stolene i venteværelset – er beskrevet i så flotte detaljer, at jeg næsten kunne fornemme stemningen og de indre billeder stod meget tydeligt frem.  Sofie Engell er politibetjent og er netop gået på en velfortjent ferie, da hun bliver ringet op af retsmediciner Hack, som er udlånt til Grønland, hvor to unge mennesker er fundet dræbt. Hvad der i første omgang ser ud som en mand der, har slået sin kone ihjel for derefter at begå selvmord, ligner i Hacks trænede øje, uden tvivl to mord. Han beder Sofie komme derop for at hjælpe, og da det viser sig, at være en mere omfattende omgang, ender hele E-Gruppen, som Sofie står i spidsen for, snart deroppe. Der begynder stille og roligt, at tegne sig et billede, hvor folk har haft indbrud, men intet særligt er stjålet. Mennesker bliver slået ihjel, men hvad der i første omgang ser ud som ulykker, giver snart Sofie mistanke om, at noget andet er på spil. Det grønlandske folk, er et folk som i stor stil tror på ånder og overjordiske kræfter. Der går rygter om en fjeldvandrer, som er en ånd, der går rundt om natten og slår folk ihjel. E-gruppen tror ikke på ånder, så de går benhårdt efter at fange den høje mand i hvidt tøj, som er blevet set af mange og som betegnes som Spøgelset. Udover mordgåden, så følger vi også med i Sofies svære tid, efter hun mistede datteren, Liva, imens babypigen stadig lå i maven. Sofie var udsat for hustruvold, og er nu så svært psykisk tilredt, at hun klarer sig igennem aftnerne og nætterne, på en cocktail af piller og sprut. Til daglig er hun en cool efterforsker, der har styr på sit game og følger sine instinkter som både er stærke og oftest rigtige. Ikke desto mindre, så lader hun sig stadig underkue af et flot udseende, så meget at hun knalder chefen, på hvad der meget tydeligt, er hans præmisser. ”Kom nu, Sofie – tag dig sammen og spark idioten ud”, tænkte jeg flere gange. Men det er en interessant vinkel på historien og en del af den udvikling, Sofie forhåbentlig skal igennem i de kommende sæsoner. En isnende kulde sneg sig stille og roligt ind på mig imens jeg læste. Lotte Petri har den dér evne til at skrive, så man hele tiden har fornemmelsen af, at lige om et øjeblik springer morderen frem og slår ihjel. En følelse, der er med til at øge spændingen for mig. Og der er masser af spænding i Åndemaneren. Ovenikøbet, fik jeg også mit ønske opfyldt omkring blodige, brutale mord og gerningssteder beskrevet i detaljer, samt en slutning der kørte helt op i topfart på spænding. Åndemaneren har næsten det hele. Og med næsten mener jeg, at der er et lille bitte men. Jeg ved godt, at jeg er svær at stille tilfreds når det gælder uhygge, men jeg savnede lidt noget mere plot. Vi, der har læst mange krimier og som i øvrigt heller ikke tror super meget på ånder, vi kan godt regne ud, at Spøgelset er en person. Det står dog hurtigt klart, hvad hans motiv er og herefter er der ikke meget plot tilbage som kan tage uventede drejninger. Bevares, vi ved ikke hvem drabsmanden er, men på en eller anden måde, blev det mere jagt end overraskelse til sidst. Sammen med det faktum, at jeg heller ikke synes det sproglige bare flyder, så mangler jeg lige prikken over i’et på denne ellers fremragende og meget velfortalte historie.

Louises hverdag Louise Olesen 5/5 hjerter Lotte Petri er efter min mening en af verdens bedste forfattere, så mine forventninger til Blodengel var skyhøje, men de blev til fulde indfriet.
Jeg elsker Sofie, fordi hun har så mange forskellige sider – personbeskrivelsen er eminent. Det er også tilfældet med beskrivelsen af gerningsmanden, som fylder mig med rædsel. Bogen handler også om et tidligere sindssygehospital med en helt særlig stemning, og det gør Blodengel til en fantastisk krimi. Der må ligge en masse research bag denne bog, for den er spækket med den ene troværdige detalje efter den anden. Som læser kan man virkelig føle historiens vingesus, og kombinationen af fortid og nutid fungerer kanon godt. Blodengel er virkelig uhyggelig og super velskrevet, og det kombineret med en spændende efterforskning og en grusom gerningsmand gør Blodengel til en krimi i verdensklasse. Plottet er meget uhyggeligt, og det får mig til at gyse her midt i sommervarmen. Med Blodengel slår Lotte Petri helt fast, at hun er en af verdens bedste krimiforfattere, for det er en pageturner i særklasse. Der er spænding fra start til slut, og plottet er uhyggelig overraskende. Jeg higer efter næste sæson af Blodengel, for det bliver spændende at følge Sofie Engels udvikling. Blodengel er en af de aller bedste krimier, jeg nogensinde har læst, selvom jeg har læst utrolig mange fantastiske krimier, og jeg anbefaler den til alle krimielskere <3

 

Gyseren.dk, Jette Holst Lotte Petri er en dygtig kriminalforfatter, som forstår at skrue et godt plot sammen. Hun har ofte et videnskabeligt twist på sin historie, og denne gang benytter hun sig af den grønlandske overtro, som jeg personligt synes er rigtig spændende at høre om. Flere danske forfattere har indenfor de seneste år rykket deres historier til Grønland. Det er også en fantastisk setting med de kolde, øde vidder, som Petri udnytter på bedste vis. Jeg kan godt lide, at Petri ikke forsøger at gøre historien grønlandsk. Vi introduceres for landet på lige fod med bogens personer, og det er tydeligt, at det er danske betjente i et fremmed landskab. Det fungerer godt, og giver plottet en ekstra spænding fordi Sofie rammes ligeså hårdt af mørket og kulden som læseren.

 

Vild med krimi, Rebekka Andreassen. Den danske krimiforfatter propper ofte både videnskabelige og overnaturlige elementer ind i sine drabelige fortællinger. I Blodengel sæson 2, Åndemaneren, er der fokus på grønlandsk overtro. I bedste Lotte Petri-stil er der selvfølgelig bestialske og grumme elementer i bogen også. Den første sæson af Lotte Petris såkaldte Mofibo Original, Blodengel – Tandsamleren, blev en stor succes blandt Mofibos lyttere og læsere. Med mere end 10.000 streaminger sidste sommer strøg krimiserien ind som nummer ét på listen over mest streamede lydbøger.

Nu, cirka et år senere, er forfatteren klar med anden sæson Blodengel – Åndemaneren. Jeg har læst historien som e-bog, men den findes også som lydbog hos Mofibo. Og alle ti afsnit er allerede “løsladt”, så du kan lytte/læse løs – hvis du altså har abonnement. Lotte Petris hittepåsomhed er stor uanset hvilken historie, hun kaster sig over, men hvor jeg ikke var så begejstret for Djævelens værk, synes jeg, at de to sæsoner af Blodengel er væsentlige bedre, meget underholdende og godt fortalt. Og originale. Så altså: Blodengel – Åndemaneren – er en original Mofibo Original. Sådan!

Hovedpersonen Sofie Engell er psykolog og efterforsker ved Vest- og Midtsjællands Politi. Og så er hun chef for en særlig enhed E-Gruppen, der bliver kaldt til Grønland for at hjælpe med en sag om et ungt, forelsket grønlandsk par, der findes døde efter en jagttur. Hurtigt viser efterforskningen, at der er tale om dobbeltdrab. Ved at grave lidt i arkiverne finder Engell og co. ud af, at flere lokale dødsfald ikke skyldes ulykker eller selvmord, og så går jagten ind på den afskyelige snemand – eller i hvert fald en drabsmand, der færdes hjemmevandt i den barske natur, som bevæger sig som et spøgelse gennem landskabet og efterlader rædsel og utryghed i sit kølvand. Måske en fjeldgænger, der af fri vilje drager ud i fjeldet for at slå sig ned og som nu har fået dyriske eller dæmoniske kræfter? Udover Sofie Engells synsvinkel fortælles historie også i korte afsnit fra kollegaen Walters synsvinkel og fra den grønlandske politibetjent Pipaluks synsvinkel. Indimellem bliver vi som læsere også indviet i gerningsmandens tanker.

Angst og traumer

Engell kæmper ikke kun med at fange den potentielle seriemorder, hun har også en indre kamp med angst efter nogle voldsomme og traumatiserende oplevelser. Hende, blodenglen, kan jeg rigtig godt lide. Hun kæmper også mod det barske og iskolde klima, og for en læser, der har hang til at blive mindre munter om vinteren, kunne jeg straks identificere mig med, hvordan det manglende dagslys bliver en væsentlig faktor, der kan spænde ben for arbejdsindsatsen.

De danske betjente har alle en armslængde skepsis til den grønlandske overtro, og indimellem blev jeg en anelse træt af deres: der-findes-ikke-ånder- snak, for hvis gerningsmanden tror, at der findes ånder, er det jo unægteligt noget, der skal tænkes på i efterforskningen – uagtet hvad efterforskerne selv mener. Og indimellem bliver sproget en anelse for formelt og stift til min smag.

Til gengæld er der gode beskrivelser af miljø, og Grønland bliver næsten endnu en hovedperson i fortællingen. Pelshuen af for forfatterens originalitet, for den ildevarslende og rædselsvækkende stemning, uhyggen, der som en voldsom orkan bruser ud over siderne, og fornemmelsen af det stålblå lys og den bidende frost, der siver ud og forplanter sig til selv den varmeste solseng. Og så er der fine sidehistorier om kærlighed og forældre/barn-forhold. Iskrimi kalder forfatteren selv genren, som forlagsfolk har døbt Arctic Noir. I øvrigt er Lotte Petri opvokset tæt på et psykiatrisk hospital, hvor hendes far var overlæge. Familiens nabo var et patientkollektiv. Hun har fortalt, at når der var patientflugt blev børnene låst inde, mens de voksne ledte efter de undslupne, indimellem farlige patienter. Mon ikke det har været med til at nære forfatterens fantasi?

PS: Snupper du lydbogsversionen får du fornøjelsen af skuespiller Dan Schlosser mørke og skønne stemme.

PPS: Første sæson af Blodengel – Tandsamleren – udkommer som papirbog 1. oktober på People’s Press. Det er også en underholdende og ret spændende krimi.

 

Bogrummet.dk, Ulla Weishaupt, 5/5 stjerner Så er andet bind af Lotte Petris serie Blodengel, med efterforskeren Sofie Engell kommet. I første omgang kun som E-bog og lydbog, er man til papirudgaven må man væbne sig med tålmodighed, da den først udkommer 1. oktober 2019 på People’s Press. Da jeg læste den første bog om Sofie Engell, glædede jeg mig til at der kom flere med hende og E-gruppen, og jeg må sige det har været ventetiden værd. Andet bind er om muligt endnu mere skræmmende og fængslende end det første. Denne gang er rammen for handlingen Grønland. Et ungt par der er taget på jagttur findes døde. I første omgang ligner det selvmord, men da statsobducent Hack Grandahl får kikket nærmere på de unge, er der ingen tvivl, der er tale om et dobbeltmord. Sofie og E-gruppen bliver tilkaldt, der er ikke meget at gå efter, det er som de jager et spøgelse. De lokale begynder at tale om en Fjeldgænger der huserer når der er optræk til uvejr. Stemningen bliver ikke bedre af at der sker flere mord, og de dræbte alle har flere ting til fælles. De har alle haft harmløse indbrud, hvor intet af værdi er forsvundet, der er fundet tupilakker hos de fleste og alle ligene er blevet berøvet et eller andet.
Sagen står i stampe og internt i E-gruppen er der også problemer. Sagen forværres yderligere da en grønlandsk betjent åbenlyst er kommet i morderens søgelys.
Det er som vanligt mår Lotte Petri skriver, meget velskrevet og et godt sammenhængende plot. Hun formår at få den grønlandske natur og kultur til at indgå på en måde så hele fortællingen bliver endnu mere fængslende, jeg kan næsten mærke sneen og kulden komme krybende ud af siderne samtidig med at fjeldgængeren puster mig i nakken. En bragende god krimi….glæder mig til at læse nummer tre.

 

BLODENGEL 1 – Tandsamleren 

Af Henrik Tjalve, dagbladenes Bureau. 4 ud af 6 stjerner. Krimi der forstår at forene det bløde. Ved Avnstrup tæt på Roskilde gør en gårdejer et makabert fund. Under arbejdet med at lægge drænrør i sin mark dukker et skeletteret lig op. Det viser sig at være af en kvinde, og forbrydelsen er sket for 10 år siden. Bemærkelsesværdigt er, at alle kvindens tænder er trukket ud, og at ligets placering med en stor sten i munden peger på, der er noget rituelt på færde. Da der kort efter bliver begået en række ensartede kvindemord, tyder noget på, at der, på trods af det tidsmæssigt spænd, må være en seriemorder på færde.

Med disse begivenheder som udgangspunkt har Lotte Petri skrevet krimien ”Tandsamleren”, der på en fin måde forbinder det indfølende “bløde” med det brutalt “hårde”. Det bløde har med politikommissær Sofie Engell at gøre, for ud over at være en dygtig efterforsker er hun traumatiseret efter samlivet med en voldelig eksmand og en dødfødsel. Petris skildring af den plagede efterforsker rummer al den psykologiske indlevelse, man kan forlange.

Modsat er hendes beskrivelse af mordene og efterfølgende obduktioner gruopvækkende læsning. På det punkt kunne jeg godt have undværet hendes ubønhørlige realisme, der langt overskrider, hvad jeg har lyst til at læse. Men spændende er det, og når jeg kommer i mål sammen med Sofie og hendes efterforskningshold, er det fordi, Lotte Petri forstår at holde læseren på pinebænken til det sidste.

 

Af Betina Nielsen, Krimifan.dk 5 ud af 5 krimihjerter Jubii, jeg er helt krimimæt, efter at have tilbragt et par dage i selskab med Lotte Petris nye krimiunivers, hvor Sofie Engell er en af hovedpersonerne. Sofie har en spændende personlighed, der brænder igennem og dermed  virker realistisk, sympatisk og tilpas underlig (anderledes) til, at man hurtig tager hende til sig. Walter Andersen, der også er en del af E-gruppen, er en god medspiller til Sofie. Med hans rolige og jyske væsen, er han lige det, Sofie personligt har brug for i forhold til hendes forhistorie, der stadig plager hende rigtigt meget. Selve plottet holder hele vejen igennem. Der er ingen uløste hængepartier eller uklare forklaringer. Man bliver holdt til ilden af spænding gennem hele bogen, hvor man er medpassagerer til jagten på  rædselsvækkende morder, der tænker helt ud af boksen, i forhold til os “almindelige” mennesker. Lotte Petri kan noget specielt med ord. Hendes beskrivelse af personer, steder og stemninger gør, at man nærmest ser, lugter og føler handlingen. Derfor er man, som læser,  HELT med i handlingen på en måde, som er meget svær at beskrive. Den skal opleves. Vi er så heldige, at vi har en del store, slagkraftige og suveræne krimidamer, som udmærker sig i toppen af poppen i krimigenren her i Danmark. Her hører Lotte Petri, uden tvivl, bestemt til.

Af Lone Mai Knudsen, Krimihjerte 6 ud af 6 krimihjerter Har du tidligere læst nogen af Lotte Petris krimier, så vil du vide, at uhyggen altid kommer krybende. I denne er det bare endnu mere udtalt. Når du først er gået i gang – så tager det ene kapitel det andet. Sproget er let og flydende. Lotte Petri viser med Blodengel at hun bestemt er en stjerne på den danske krimihimmel. Hun fortjener et stort publikum. Hun forstå at sætte et uhyggeligt plot op den ene gang efter den anden. Sofie Engell har sine helt egne problemer, at kæmpe med. Samtidig med at hun skal opklare disse mord. Det gør det jo ikke nemmere. Blodengel er grusom, uhyggelig og fortalt helt forrygende. Du finder dig selv tryllebundet fra start til slut. Denne krimi er den bedste og mest uhyggelige af Lotte Petri’s krimier. Det siger ellers ikke så lidt. Har du endnu ikke læst noget af Lotte Petri, så kan jeg bare anbefale dig hurtigst muligt at smutte forbi din lokale boghandler eller biblioteket. Wauw for en læseoplevelse.

Af Lone Pedersen, Krimisiden.dk. En landmand finder et gammelt lig i jorden, da han en vinterdag graver drænrør ned. Sofie Engell sættes i spidsen for opklaringen, som hurtigt viser sig at være en grum og voldsom forbrydelse. Snart efter findes endnu et lig, hvor afdøde er myrdet på samme bestialske vis. Er der mon en seriemorder på spil? Sofie har en fortid som psykolog, inden hun skiftede til politiet. Ansporet af sin eksmands grimme overfald på Sofie. Denne eksmand er egentlig bag lås og slå eller er han? Da der er flere mord, besluttes det at nedsætte en central efterforskningsgruppe på Politigården i København, og Sofie sættes i spidsen for gruppen. Det lægger et pres på hendes skuldre, og er hun egentlig i stand til at leve op til forventningerne? Det bliver en hæsblæsende jagt på en morder som er meget udspekuleret. Der er ingen entydige spor at gå efter, men mange små spor og de ideer Sofie bringer på bordet, sætte skub i efterforskningen. Sofie Engell er en spændende ny hovedperson, som jeg ser frem til at læse mere om. Hun har et rodet privatliv, og har let ved at falde for en mand. Men har samtidig en fortid med sig, som til tider bliver for voldsom. Som altid fra Lotte Petris hånd, er det en hæsblæsende historie med et meget stærkt plot. Persontegningen er også i top, og vi er med helt inde på retsmedicinsk afdeling, når et lig obduceres. Og der spares ikke på de grumme detaljer! Denne krimi er mere rå og grum end vanligt fra forfatterens hånd, selvom vi fik en forsmag på råheden i forfatterens forrige bog ”Black notice”. Det klæder forfatteren hun tør bringe sine personer helt ud til kanten. Og i visse tilfælde ud over kanten.

Af Jette Holst, Gyseren.dk. Sofie Engell har en baggrund som psykolog, men skiftede spor og har nu fuld fart på karrieren som efterforsker ved Vest- og Midtsjællands Politi. Hun indkaldes, da et skelet dukker op på en mark, hvor landmanden er ved at lægge dræn. Skelettet viser sig at være en kvinde, som har ligget i en dyb grav i 20 år, måske mere. Hun har fået fjernet alle sine tænder, og en sten er blevet presset ind i munden på hende. Sofie er klar over, at det bliver en svær sag. Alene at få identificeret ofret viser sig vanskeligt. Og så dukker endnu et lig op. Denne gang en ung prostitueret, der ligeledes har fået fjernet alle tænderne og er blevet efterladt med en gagball tvunget ind i munden. Det nye mord hører under Københavns Vestegns Politi, og vicepolitiinspektør Walter Bjørn Andersen sættes på sagen. Han er sikker på, at der er tale om et tilfældigt mord. Da Sofie hører om det nye mord, føler hun sig derimod overbevist om, at de to sager hænger sammen, selvom der er gået så mange år imellem mordene. Samtidig med opklaringen af mordene kæmper Sofie med sit privatliv. Hun har en problematisk bagage i form af en voldelig eks-mand, og holder sig delvist oppe på sprut og piller. Men spørgsmålet er, hvor længe det kan gå. Især da hun bliver sat i spidsen for den nyetablerede E-gruppe, der har til opgave at fange morderen. Jeg er generelt begejstret for Lotte Petris bøger, som ofte blander videnskab og krimi i et spændende miks. Der er måske ikke så meget videnskab her i Blodengel, men det gør nu ikke fornøjelsen mindre. Her er nemlig tale om en hæsblæsende krimi, hvor stort set hvert eneste kapitel slutter med en tænderklaprende cliffhanger. Petri er en effektiv forfatter, som formår at skrue et spændende og overraskende plot sammen. Jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig under læsningen, fordi jeg hele tiden var nødt til at finde ud af, hvad der nu ville ske. Historien veksler imellem politiets synsvinkel og morderens, og det giver et helt særligt perspektiv at komme tæt på den intelligente og skruppelløse morder, der føler sig hævet over alle. I det hele taget er personerne troværdige og interessante, og jeg håber bestemt ikke, at det sidste gang vi møder Sofie Engell og Walter Bjørn Andersen. Jeg var vældig underholdt, og er du til hæsblæsende og lidt makabre krimier, så er Blodengel et must.

Af Ulla Weishaupt, Bogrummet. 5 ud af 5 stjerner. Sidste år kom den elektroniske krimiføljeton ‘Black Notice’ af Lotte Petri. Nu har hun gjort det igen, 1. sæson af ‘Blodengel’ er netop udkommet som henholdsvis e-bog og lydbog (os der elsker den fysiske bog, bliver desværre nødt til at vente til foråret), men læseoplevelsen var så god, så jeg abstraherede fra, at det ikke var en fysisk bog jeg sad med. På en mark nær Center Avnstrup er en landmand igang med sin rendegraver, da han støder på en stor sten. Men stenen er ikke det eneste der er i renden , et lig af en kvinde ligger ved siden af. Efterforsker Sofie Engel bliver sat på sagen, som ser ud til at slutte næsten før den er startet. Kvinden har ligget i jorden i årtier, alle hendes tænder er hevet ud og politiet har ikke kendskab til savnede personer der kunne passe på liget. Men Sofie Engel er ikke sådan at stoppe, hun kontakter asylcenteret, som i gamle dage var sindssygehospital, og det lykkes hende at grave nogle få oplysninger frem. Så sker der endnu et kvindemord, som har nogle uhyggelige ligheder med det gamle lig, og en anden kvinde undslipper med nød og næppe samme skæbne. Nu ruller sagen og der bliver oprettet en specialenhed med fokus på at fange seriemorderen. Det er en bog fuld af drama og uhygge. Sofie Engel er en interessant figur, der sideløbende med arbejdet også bruger meget energi på at få sit eget liv på plads, en proces der bliver voldsomt forstyrret af, at hun føler sig overvåget. I det hele taget er det en yderst velskrevet bog, der river læseren med sig, og det er så de små hår i nakken rejser sig. Glæder mig til den kommer i bogform, så skal den nydes en gang til ….for den kan godt læses igen, selv om jeg kender handlingen. Kan på det varmeste anbefales.

Af Ditte Würtz Rosendahl, Kriminørd. Lotte Petri har med sikker pen igen skabt en roman, som sender bølger af uro gennem kroppen. Med Sofie Engell som hovedperson – ansat i Politiet med en psykolog faglig profil. Sofie er selv ikke uden “knuder” – men påtager sig opklaringen af en række bestialske drab. Blodengel er en bloddryppende og ganske uhyggelig roman, som krimielskeren bare må “læse”… Det særlige, Petri kendes for, er hendes mættede spændningspunkter, som fungerer og skruer uhyggeligheden på max. Fra en “krimi-kender” til en masse interesserede krimilæsere: Her er en krimi, som jeg helt sikkert vil anbefale: Den er ikke bare god – men rigtig god!

Af Louise Olesen, Louises Hverdag. 5 ud af 5 stjerner. Lotte Petri er efter min mening en af verdens bedste forfattere, så mine forventninger til Blodengel var skyhøje, men de blev til fulde indfriet. Blodengel er en Storytel Orignal og den første bog i en ny serie. Sofie Engel har en baggrund som psykolog, men hun er nu ansat i politiet, hvor hun gør kometkarriere. Hun skal efterforske en sag med et lig, der bliver fundet i nærheden af Roskilde. Det har været begravet i årtier. Liget har fået fjernet alle tænder, og tænder spiller en stor rolle i denne krimi – det er pivuhyggeligt. Sofie Engel er en spændende person, da hun er et meget sammensat menneske med en både rørende og frygtelig privat fortid. Hun er en elskelig og super sej hovedperson, og Sofie viser sig at være både skarp og empatisk. Hun er virkelig en fantastisk efterforsker, og Blodengel er en krimi i verdensklasse. Der sker flere grusomme mord, og Sofie skal arbejde sammen med andre efterforskere. Det forløber ikke smertefrit, men det virker troværdigt med forskellighederne mellem efterforskerne og samarbejdsvanskelighederne. Jeg elsker Sofie, fordi hun har så mange forskellige sider – personbeskrivelsen er eminent. Det er også tilfældet med beskrivelsen af gerningsmanden, som fylder mig med rædsel. Bogen handler også om et tidligere sindssygehospital med en helt særlig stemning, og det gør Blodengel til en fantastisk krimi. Der må ligge en masse research bag denne bog, for den er spækket med den ene troværdige detalje efter den anden. Som læser kan man virkelig føle historiens vingesus, og kombinationen af fortid og nutid fungerer kanon godt. Blodengel er virkelig uhyggelig og super velskrevet, og det kombineret med en spændende efterforskning og en grusom gerningsmand gør Blodengel til en krimi i verdensklasse. Plottet er meget uhyggeligt, og det får mig til at gyse her midt i sommervarmen. Med Blodengel slår Lotte Petri helt fast, at hun er en af verdens bedste krimiforfattere, for det er en pageturner i særklasse. Der er spænding fra start til slut, og plottet er uhyggelig overraskende. Jeg higer efter næste sæson af Blodengel, for det bliver spændende at følge Sofie Engels udvikling. Blodengel er en af de aller bedste krimier, jeg nogensinde har læst, selvom jeg har læst utrolig mange fantastiske krimier, og jeg anbefaler den til alle krimielskere <3

Af Sanne Stribolt Bogblogger. 5 ud af 5 hjerter. Jeg er nu ikke helt store kriminørd, men efter at have læst Lotte Petris krimi Blodengel må jeg sige, at jeg er helt vild klar til at læse mere. Jeg sad fanget hele vejen igennem. Lotte fangede mig godt grundigt. Hendes valg af ord er velovervejet. Plottet er så meget gennemført. Jeg fik gåsehud undervejs, for det var virkelig så jeg var tilstede. Den er delt op som en serie på 10 afsnit, det var nemt at overskue og de korte kapitler var overkommelige. Walter Andersen, som er en god modkarakter til hovedpersonen, Sofie, fik jeg også et smil frem på læben. Hans sjove form for humor, passer lige til Sofie. Jeg kom til at tænke ”Forbrydelsen” mens jeg læste. Sofie minder lidt om Sara. Og Walter minder lidt om Mathias Bork. Lotte Petri lægger virkelig op til gys og spænding og jeg sad flere gange med følelsen. Hvad pokker sker her nu? Virkelig noget der rykker. Lotte Petri får en anbefaling for hendes fremragende og hæsblæsende Krimi Blodengel og løber af sted med 5 ud af 5 stjerner. Jeg ser frem til at læse mere fra Lotte Petri.

 

BLACK NOTICE

Af Rebekka Andreassen, Vildmedkrimi.dk ÅRETS BEDSTE DIGITALE SERIE. Black Notice af Lotte Petri. 2017 blev året, hvor vi begyndte at lytte til bøger i et serielignende format altså historier skrevet i flere afsnit og sæsoner, som vi kender fra tv-serier eller podcasts. Black Notice er skarpt skåret, men har heldigvis plads til fine karakterbeskrivelser af bl.a. efterforskningsleder Felix Jørgensen. Petri har skrevet en historie, der er inspireret af en virkelig begivenhed i Norge, hvor et lig i en våddragt skyllede i land. Fortællingen i fem dele har masser af flow og er rasende spændende. I øvrigt er Black Notice en international efterlysning via Interpol.

Af Jan Findal, Krimifan.dk – 5 ud af 5 krimihjerter Som sædvanlig, når man læser en bog af Lotte Petri, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at hun har foretaget en meget grundig research. Hun beskriver særdeles grundigt og realistisk, hvordan dansk politi arbejder – her er det Københavns politi. Det sætter jeg meget stor pris på. Lotte Petri beskriver også, hvordan internationalt politiarbejde fungerer og hvordan en såkaldte black notice – international efterlysning kan få forskellige landes politifolk op på mærkerne. Hun har også sat sig grundigt ind i, hvordan politiet og retsmedicinere arbejder sammen, når de skal have præciseret, hvad et maltrakteret drabsoffer er blevet udsat for. Alle disse faktaoplysninger formår Lotte Petri at sætte ind i en særdeles spændende, intens og også barsk krimiintrige, hvor en sindssyg seriemorder viser modbydelige sider af sig selv. Selv om bogen kun er på 201 sider, kommer man til at kende personerne godt – mest hovedpersonen, vicepolitiinspektør Felix Jørgensen, men også hans nye assistent Kathrine Nymark. På absolut bedste vis beskrives også de steder handlingen foregår. Det uanset om det er et norsk kystlandskab, en fransk flygtningelejr eller mørke gange under Riget. Til slut i bogen beskrives et sted, hvor jeg med skuespillerPeter Schrøders ord uden tøven kan sige: ”Det er fand’me uhyggeligt, du.” Jeg synes, bogen lægger op til en efterfølger. Jeg håber virkelig, der kommer en sådan. Den vil jeg i så fald glæde mig meget til at læse. Jeg synes, der er al mulig grund at rose Lotte Petri, fordi hun både i denne, men også i sine foregående bøger formår at tilføre en spændende handling interessante faktaoplysninger uden at det på nogen måde bliver for meget.

Krimifan (Per Drustrup Larsen), 5 krimihjerter. Bogens 5 kapitler blev først udgivet som e-bog og som føljeton, men jeg er glad for at have ventet med at læse historien samlet og nærmest i ét stræk, for det er en intens og spændende historie, som det ville have været svært at vente på næste afsnit af. Historien fortælles i velskrevet stil, og det er dejligt at læse en så kort og kondenseret krimihistorie. Det vil for andres læseoplevelse være synd at afsløre for meget af historien, men jeg vil kort sige, at det er drabelige sager, der foregår.

De dræbte kvinder har alle været udsat for voldsomme rituelle handlinger, og det mønster skaber netop muligheden af at knytte mordene til samme gerningsmand, hvis motiv først afsløres i sidste og meget dramatiske kapitel. Den måde, historien slutter på, er på fornem vis passende åben, og hvis et senere gensyn med opdagerparret viser sig muligt, vil jeg hilse det velkommen. Selv uden at kende de virkelige begivenheder, som bogen delvist er baseret på, er bogen en spændende og intens læseoplevelse.

Af Jannik Lunn, Bogpusheren.dk. Aktuel spændingsroman om en afsindig seriemorder. Black notice, som er titlen på Lotte Petris nyeste thriller, er et begreb, der bruges, når man sender en international efterlysning ud gennem Interpol. Det er også, hvad der sker ret tidligt i bogen, da politiet har fisket en bil op af Dragør Havn, for i bilen finder man liget af en ung sygeplejerske, der ser ud til at være blevet opereret på en helt særlig måde. Og nogenlunde samtidig finder en hundelufter i Sydvestnorge et delvist skeletteret lig iført en våddragt, og næsten det samme sker i Holland, hvor man også finder en våddragt, der indeholder et lig. Senere igen finder man en lemlæstet kvinde i en skovsø, men som ved et mirakel lykkes det for en tilkaldt læge at genoplive kvinden, så hendes legemstemperatur når op på de toogtredive grader, hvor hjertet igen begynder at slå. Da efterforskningsleder Felix Jørgensen og hans nyansatte kvindelige assistent Kathrine Nymark har på fornemmelsen af, at en seriemorder er på spil, bliver den genoplivede kvinde mandsopdækket på Rigshospitalet, mens politiet forsøger at finde en sammenhæng imellem mordene, noget der peger hen imod, at det måske er en fremmedfjendsk drabsmand, der samtidig har en vis medicinsk baggrund for sine ugerninger. Måske er de to myrdede i våddragterne flygtninge, der har været interneret i den store franske flygtningelejr ved Calais i Nordvestfrankrig, og hvis lig efterfølgende er nået langt væk i Nordsøens havstrømme. Da politiet forsøger at lokke morderen i en fælde, bringer det Kathrine Nymarks liv i fare, da hun har indvilliget i at være lokkedue. Mere skal ikke røbes her, men den meget aktuelle historie, der ifølge bagsideteksten er baseret på virkelige begivenheder, er spændende indtil sidste punktum, og er efter min mening Lotte Petris bedste spændingsroman til dato.

Af Tine Færch, Frk. Tines krimitanker,  4 krimiperler Black notice er en digital krimiserie. En miniserie, kan man nok kalde det. 5 afsnit har den og hvert afsnit har omkring 45 sider. Nogle lidt flere, andre lidt færre. Selvom den er kort, er den spækket med spænding og grusomhed. Drabsefterforsker Felix Jørgensen og hans nye makker Kathrine Nymark, bliver sat på sagen om at finde en brutal morder, som lemlæster og forulemper unge kvinder, for til sidst at slå dem ihjel. Det står hurtigt klart, at der er tale om en seriemorder, som er på spil flere steder i Europa. Vi følger flere forskellige efterforskere og det hele kædes fint sammen. Der er tilpas mange beskrivelser, til at fodre min fantasi med uhyggelige billeder. Det er en kort historie, så jeg var hurtigt igennem den, hvilket var både godt og skidt. Jeg ville gerne vide hvordan den endte og samtidig ville jeg have mere. I en miniserie som denne, har forfatteren friere spil og kan gøre som det passer hende/ham med sine hovedpersoner. Det gjorde, at jeg hele tiden havde en fornemmelse af, at tingene ikke nødvendigvis kom til at ende lykkeligt. Og arg altså, hvilken slutning. Jeg håber ikke det her er det sidste vi har hørt til Felix og Kathrine – de er et stærkt makkerpar. Jeg ønsker mig enten 5 afsnit mere eller en hel roman om de to. Bogen kan læses afsnit for afsnit som e-bog, men er også udgivet samlet i papirbog.

Af Lone Pedersen, Krimisiden. Fortællingen er spændende med et godt plot og gode karakterer. Jeg kunne godt tænke mig at læse mere om Felix Jørgensen og kollegerne. En forrygende åbningsscene med spænding og cliffhangers fra det ene afsnit til det næste!

Af Camilla Laugesen, Bogfidusen, 5 krimistjerner. Lotte Petri har her skrevet en føljeton i 5 dele, så man har kunnet følge den, på samme måde, som når man ser en tv-serie. Det er ikke let at vente på den næste del, og forfatteren er rigtig god til at skabe cliffhangere, så det nærmest er umuligt at vente til næste afsnit. Når en ny del af serien udkommer, er det ikke svært at vælge mellem tv eller Black notice. I historien når man hele vejen rundt. Man følger ofrene, gerningsmanden og efterforskerne. Petri formår at bygge en stemning op, så man lige må ligge hårene i nakken ned gentagende gange! Gerningsmanden er totalt blottet for empati for sine ofre og besidder en kynisme, så man næsten får kvalme. Rigtig flot skrevet. Hovedpersonen er efterforskeren Felix Jørgensen, som bestemt godt kan genbruges eller videreføres til endnu en roman, serie eller hvad Lotte Petri kan finde på. Det bliver spændende at følge.

Af Sanne Stribolt Bogblogger 5 ud af 5 hjerter. Jeg er nu ikke helt store kriminørd, men efter at have læst Lotte Petris krimi Blodengel må jeg sige, at jeg er helt vild klar til at læse mere. Jeg sad fanget hele vejen igennem. Lotte fangede mig godt grundigt. Hendes valg af ord er velovervejet. Plottet er så meget gennemført. Jeg fik gåsehud undervejs, for det var virkelig så jeg var tilstede. Den er delt op som en serie på 10 afsnit, det var nemt at overskue og de korte kapitler var overkommelige. Walter Andersen, som er en god modkarakter til hovedpersonen, Sofie, fik jeg også et smil frem på læben. Hans sjove form for humor, passer lige til Sofie. Jeg kom til at tænke ”Forbrydelsen” mens jeg læste. Sofie minder lidt om Sara. Og Walter minder lidt om Mathias Bork. Lotte Petri lægger virkelig op til gys og spænding og jeg sad flere gange med følelsen. Hvad pokker sker her nu? Virkelig noget der rykker. Lotte Petri får en anbefaling for hendes fremragende og hæsblæsende Krimi Blodengel og løber af sted med 5 ud af 5 stjerner. Jeg ser frem til at læse mere fra Lotte Petri.

 

DJÆVELENS VÆRK 

Af Rasmus Bech, Politiken, 4 hjerter. Assistens Kirkegård i København er startscenen i denne femte krimi- og spændingsroman af Lotte Petri. Og samtidig er kirkegården stedet – gennem metrobyggeriet for et etisk overfald på gravfreden. En arkæolog myrdes inden blandt de døde, og så er vi ellers i gang med en bog, der livligt bruger byen, dens gader, dens liv, dens omegn – dens dunkle steder, og de hjørner, der rummer elementer af daglig småfrygt, når mørket trænger sig på. Lokaliteterne fyldes med mærkelige personer, der opfører sig ildevarslende – og personer, der burde tænke sig bedre om. Og til dem hører hoverpersonerne, som skal finde ud af hvorfor stadig flere dør, tilsyneladende i satanismens tegn. Alt er meget mystisk, spændingen bygges godt op – og det er svært at slippe bogen, selvom opvasken skal klares. Den ros skal Petri have. Og derfor ser jeg frem til endes næste bog med knogleeksperten Josefine Jespersen. (…)

Uddrag af lektørudtalelse. For alle krimielskere, der holder af blodige krimier (…) mange mord bliver begået i denne nye bog med Josefine Jespersen i hovedrollen … en spændende krimi, hvor historien bærer præg af god og interessant research. Som læser skal man ikke være bleg for udpenslede mordscener

Af Jan Findal, Krimifan.dk, 5 ud af 5 krimihjerter. Lotte Petri har skrevet en krimi, som foruden at være særdeles spændende også vidner om, at forfatteren har foretaget en overordentlig grundig research. Den viden, som hun har erhvervet sig, formår hun på en meget kompetent måde at videreformidle til læseren. Man får en meget fin indsigt i, hvordan retsantropologer er med til give os forståelse for vore forfædres tilværelse ud fra undersøgelser af knogler fra for længst afdøde mennesker. Ligeledes hører man, hvordan de også kan være retsmedicinernes og politiets nyttige medspillere ved en obduktion i forbindelse med drabssager.

Alle disse facts bygger Lotte Petri ind i en spændende krimiintrige, hvor vicepolitiinspektør Alexander Damgaard, kaldet Xander, og retsantropologen Josefine Jespersens arbejder sammen om opklaringen af flere meget voldsomme drab. I forbindelse med obduktionen af ofrene og undersøgelser på gerningsstedet, finder man ud af at gerningsmanden har sat sin signatur i form at et omvendt kors, som er et okkult symbol, som satanister benytter, når de vil udtrykke deres hån mod alt kristent. Måske skal drabene sættes i forbindelse med rydningen af Assistens Kirkegård? Xander sætter sig for at undersøge den side af sagen, og det medfører, at han kommer i forbindelse med en dansk katolsk præst, som er blevet udnævnt til eksorcist af Paven. Også Lotte Petris beskrivelser af, hvad en eksorcist foretager sig, viser hendes grundige research og giver læseren viden om og indblik i en – for de fleste – totalt fremmed verden. En scene, hvor eksorcisten forsøger at uddrive Djævelen af den unge Belinda, er ikke en, man glemmer lige med det samme. Da handlingen ses fra både Josefine og Xanders side, får man også en god beskrivelse af deres personligheder.  Xander er den type efterforsker, der ved, hvor meget det psykologiske spiller ind, når en person udvikler sig til at blive drabsmand, og for Josefines vedkommende, så bærer hun rundt på et traume, der har præget hende livet igennem. I det hele taget er beskrivelserne af både hovedpersoner og bipersoner glimrende. Det politimæssige fungerer også fint og troværdigt.

Og miljøbeskrivelserne er gode. Et eksempel her på er beskrivelsen af det hjemlige miljø, som Josefines gamle og begyndende demente far lever i. Heri ligger der en fuld forståelig kritik af, at den kommunale hjemmepleje ikke fungerer lige godt alle steder. Efter opklaringen af drabssagerne sidder Xander og hans assistent Jørgen og samler op på det hele. Derved kommer der et fint overblik over, hvordan hele intrigen hænger sammen. Den slags opsummering sætter jeg personligt stor pris på. Djævelens værk tilhører på mange måder genren videnskrimi, men det er en vidensformidling, der er indgår i en på alle måder spændende og til tider meget dramatisk krimiintrige. Det er god læsning, at få både underholdning og viden i samme omgang. Hos Lotte Petri bliver det aldrig langsommelig, tør og kedelig læsning. Djævelens værk lever helt op til sin titel, da meget af det, der sker i bogen i religiøs sammenhæng må betegnes som Djævelens værk. Djævelens værk er den første af Lotte Petris bøger med knogleeksperten Josefine Jespersen i hovedrollen. Jeg glæder mig til at læse videre om hendes og efterforskeren Xanders nye sager i kommende bøger. Håber at Lotte Petri allerede er i fuld gang med at researche til eller skrive på bog nummer to.

Af Birte Strandby, Bogvægten.dk. Ny gyser fra Petri. Ligheden med franske Grangé – blandt andet de meget blodige mord – er intakt. Sproget er til gengæld udviklet siden Petris første krimi og har fået stil og lethed, så man også kan nyde de informationer der maler baggrunden for scenariet såsom … og man kunne selv aflæse sin organisatoriske status som en funktion af antallet af kvadratmeter. Josefine er retsantropolog, og Xander er politiets mand på stedet, eller rettere stederne for det bliver til ganske mange gerningssteder. Og med hensyn til steder så begynder krimien også et rigtigt ’sted’: Assistens Kirkegård. I forbindelse med metrobyggeriet ved Nørrebros Runddel skal grave fjernes og de døde genbegraves andetsteds, benævnt etisk rydning. Her møder vi Josefine og arkæologen Rita, der er ansvarlig for afmærkning af gravene. Og det er allerede på vejen hjem fra dette arbejde, at Rita bliver brutalt dræbt. Der er ikke antydning af motiv, men morderen har ridset en signatur i Ritas kranium. Samtidigt oplever psykiateren Isabella en af sine mere specielle sager, en mor kommer med sin datter, der som hovedpersonen i filmen Eksorcisten virker som om hun har en dæmon i sig, hun begår frygtelige handlinger. Isabella ordinerer et antipsykotisk middel, men uhyggen stopper ikke her, morderen finder sit næste offer. Josefine undersøger ligene, Xander afhører mulige vidner, og imens stiger dødstallene, og det viser sig, at også Josefine er truet på livet, og til slut bliver hun alene med en morder. Krimien omhandler også Xander og Josefines voksende interesse for hinanden, og for læseren kan det være godt med pusterum mellem mordene.

Af Lone Mai Knudsen, Krimifan.dk, 6 ud af 6 krimihjerter. Over 1000 skeletter skal flyttes fra den nordlige del af Assistens Kirkegård for at gøre plads til en ny metrostation ved Nørrebros Runddel. Det vækker ramaskrig, da mange mener, at gravfreden forstyrres. Men det er ikke nok til at standse metrobyggeriet. Retsantropolog Josefine Jespersen leder gravrydningen, og samtidig har hun til opgave at studere knoglematerialet, som skal indgå i et forskningsprojekt, før de jordiske rester bliver genbegravet. En aften bliver hendes kollega, arkæologen Rita Magnussen, brutalt dræbt og smidt ned i en åben grav med et omvendt kors ridset ind i kraniet. Senere findes også en anden ung kvinde med et indgraveret kors myrdet på åben gade i det indre København. Alt tyder på, at en satanistisk morder er på fri fod, og politiets efterforsker Alexander Damgaard beslutter sig for at konsultere en eksorcist. Den højtplacerede katolske præst er overbevist om, at Djævelen er på spil, og at årsagen er gravrydningen på Assistens Kirkegård, som han mener har åbnet en port til det onde. Djævelens værk har været rigtig længe undervejs fra Lotte Petris hånd, men den var bestemt værd at vente på. Der er tale om en rigtig pageturner – så vupti så er du færdig. Det er en fantastisk krimi, med masser af uhygge, gru og spænding. Djævelens værk er anderledes og så alligevel ikke. De nye i forhold til andre krimier er det med eksorcisme. Det giver krimien et ekstra pift og gør den som til sin helt egen. Plottet er rigtig godt sammensat, særligt det om eksorcismen er ret spændende. Persongalleriet er interessant og personerne virker nærværende. Det er nemt at se det hele for sig, som en indre film. Har du endnu ikke læst noget af Lotte Petri, så skynd dig at få fat i denne yderst velskrevne og gennemresearchede krimi. Det vil du ikke fortryde – måske får du ligefrem en ny yndlingsforfatter? Lotte Petri slår med Djævelens værk sit navn fast som et stjerneskud på den danske krimihimmel. Jeg håber at komme til at få mange flere dejlige læseoplevelser med Josefine.

Bogbloggen Mellem Linjerne, 5 ud af 6 stjerner. Fantastisk, fængende! Djævelens værk” er en virkelig uhyggelig og velskrevet krimi, som du hurtigt kommer igennem. Jeg læste den på to dage og var meget imponeret. Plottet er meget gennemtænkt og blot tanken om at grave en kirkegård op, giver mig kuldegysninger! Man lærer hurtigt personerne i bogen at kende, hvilket blot er endnu et plus. Jeg elsker de små detaljer i bogen, der viser at Lotte Petri virkelig har undersøgt stoffet hun omtaler. Det er første gang jeg læser noget af Lotte Petri, så jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente – men jeg kan nærmest ikke vente med at læse endnu en Lotte Petri bog. Jeg er spændt på om der kommer en to’er. Jeg håber det!

Af Camilla Laugesen, Bogfidusen, 5 ud af 6 krimihjerter. Djævlens værk er en intens krimi om det gode mod det onde. Det var den korte version. Lotte Petri har besøgt en katolsk præst, som foretager djævleuddrivelse, og dette indgår i krimien. Det er et ret voldsomt kapitel, hvor en lille pige bliver konsulteret. Det er rigtig flot beskrevet og meget uhyggeligt. Der flyder en del blod i denne krimi, og bogens hovedpersoner har nok at gøre med at holde hovedet koldt og finde den røde tråd i hele miseren. Her beskrives også, at selvom man godt kan lide sit arbejde, er det ikke alle opgaver der er lige sjove at gennemføre. Det er et stort følelsesmæssigt dilemma at grave så mange lig op og genbegrave dem et andet sted uden religiøs velsignelse. Plottet er godt udtænkt og handlingen hænger godt sammen. Der er lagt op til en fortsættelse, men den kan også slutter her. Det bliver spændende at se om vi skal møde Josefine Jespersen og politimanden Xander igen.

Af Jannik Lunn, Bogpusheren – Aktuel Københavnerkrimi med godt plot. Det vakte ramaskrig, da Metroselskabet gik i gang med at bygge en station ved Nørrebros Runddel, for det krævede, at omkring tusind skeletter skulle flyttes fra Assistens Kirkegård. Men trods de mange protester lykkedes det ikke at standse byggeriet. Hovedpersonen i Lotte Petris nye krimi Djævelens værk, Josefine Jespersen er knogleekspert, og foruden at lede gravrydningen skal hun samtidig studere knoglematerialet, der skal indgå i et forskningsprojekt, inden man påbegynder genbegravelsen. En af arkæologerne Rita Magnussen bliver myrdet på kirkegården og smidt ned i en åben grav med et kors ridset ind i kraniet antageligt udført med en skalpel, og desuden er der efterladt en lille flaske med vievand. Politiets efterforsker Alexander Damgaard frygter, at motivet til drabet er, at den myrdede kvinde har været med til at forstyrre gravfreden. Men snart kommer politiet på overarbejde, da en anden ung kvinde bliver myrdet også med et kors indgraveret. Da korset er omvendt – et såkaldt Peterskors, tyder noget på, at det er en satanist, der er på spil, da det omvendte kors udtrykker en hån mod alt kristent. Da Xander, som drabsefterforskeren kaldes, frygter, at det er en satanisk seriemorder, som er på spil, konsulterer han en katolsk præst, Fader Dominic, som også giver sig af med eksorcisme. Præsten har den teori, at Djævelen er på spil, fordi gravrydningen på Assistens har åbnet en port til det onde. Efter at et par stykke mere er blevet myrdet, hvor drabsmanden også har efterladt omvendte kors og vievand, finder Josefine Jespersen, som har bistået politiet i efterforskningen, en gammel mønt gemt i sin lejlighed – en mønt hvor motivet er en djævel, så nu sørger Xander for, at Josefine får politiovervågning, da han frygter, at hun kan være morderens næste offer. Forskellige vidneudsagn fører politiet vidt omkring, inden det efter en meget dramatisk episode til slut bliver klart, hvem seriemorderen er, og hvad der egentlig var motivet. Lotte Petri har igen udtænkt et godt plot, og den meget velskrevne og aktuelle roman giver lyst til at læse mere om Josefine.

Af Tina Friis, Bogfriisen.dk, 5 ud af 6 stjerner. Med Djævelens værk har forfatteren begået endnu en velresearchet krimi. Kendetegnende for Lotte Petri er nemlig, at hun går all in i sin research og dermed får troværdigheden på sin side. Det var ikke mindst tilfældet ved hendes forrige bog Hvidt snit fra 2015. Langt fra alle vil kunne slippe af sted med at skrive en krimi som kommer omkring noget så ekstremt som eksorcisme – og slet ikke, hvis den som her foregår i lille Danmark. Ikke desto mindre lykkes det Lotte Petri i denne ret kompakte krimi, som jeg tænker vil være perfekt til rejsetasken, hvis du skal på ferie til sommer.

Muligvis står denne krimi ikke lige så skarpt, som eksempelvis Lotte Petris forrige bog, men dette kan skyldes, at store temaer nærmest står i kø i Djævelens værk; Det gode og det onde, kristen tro og katolicisme, psykisk sygdom og besættelse samt hævn og mord. Enhver læser vil tænke og tolke ud fra eget ståsted – men det ændrer ikke ved, at jeg var rigtig godt underholdt og nærmest slugte bogen i et tempo, som fik eventuelle knaster til at forsvinde som dug for solen. Djævelens værk tager nemlig læseren vidt omkring på de blot 288 sider, som flyver forbi hurtigere end du kan stave til krucifiks. Derudover siger det en del om forfatterens skriveevne, at man under læsningen – og som erklæret ateist – overhovedet overvejer, om man ikke fremadrettet skulle iføre sig sit Dagmarkors fra egen dåb. Bare for en sikkerheds skyld. Kompakt og djævelsk krimi.

Drustrups bogblog, 8 ud af 10 stjerner. På denne faktuelle og barske baggrund har Lotte Petri skruet en spændende historie sammen, hvor hun foruden fakta om bl.a. retsantropologi og politiarbejde også inddrager tro, satanisme og eksorcisme. Allerede fra første kapitler bliver det dramatisk, da en ung arkæolog, som er kollega til knogleeksperten og retsantropologen Josefine Jespersen på projektet med at flytte de mange grave, myrdes og findes med et kors ridset ind i kraniet. Korssymbolikken bliver også knyttet til. kommende ofre, og så vil det vise sig, om Helvede – eller ihvertfald fald Satan – er løs på Nørrebro. Det bliver afklaret af effektivt politiarbejde med efterforskeren Alexander Damgaard i spidsen og i tæt samarbejde med Josefine Jespersen. De kommer begge til ydergrænsen af deres faglige forståelsesfelter, idet mulig satanisme og en lokal katolsk præsts uddannelse til og praktisering af eksorcisme udfordrer dem. Lotte Petri har på dejligt få sider formået at forbinde elementerne til et djævelsk dramatisk plot med tro/overtro og hævn som centrale punkter. Hun har samtidig et godt greb om personer, dialog og lokationer, så det er en både velskrevet og spændende bog. Jeg kan både lide den faktuelle, groteske baggrund med flytningen af de mange grave og den passende åbne slutning af bogen, som jeg selvfølgelig ikke vil afsløre noget om her, men hvor tvivlen stadig råder i et vist omfang. Bogen er første del af en planlagt ny serie, hvor Josefine Jespersen er hovedpersonen. Det bliver rigtigt spændende at følge hende i kommende bøger.

 

HVIDT SNIT

 Af Rasmus Bech, Politiken, 4 hjerter: Nazi-gys og jyske ulve. Selvfølgelig skal det bruges: den nye ulvetid i Danmark. Og i kombination med den jyske hede og overraskende ligfund. Naturlig død ulvedrab – eller…? Dette er den fjerde spændingsbog fra forfatteren Lotte Petri, og den byder på gys, uhygge, gys – og mere gys. ”Hvidt Snit” indgår i Lotte Petris serie om lægen Selma Eliassen, og den handler om et par mord, og det viser sig, at de er blevet begået med 30 års mellemrum. Men hvad er sammenhængen? Er der overhovedet en? Og så er det hele krydret med noget ny-og gammelnazistisk raceteori, og den slags kalder jo altid på gåsehud og væmmelige billeder.

Af Betina Nielsen, Krimifan.dk, 5 krimihjerter: Jeg ELSKER bare, når jeg får en ny forfatter på min must-read-liste.  Det tog ikke ret mange sider i ”Hvidt snit”, før jeg var klar over, at her var en ny kandidat til min liste. Straks var jeg på fornem vis indfanget i forsker og læge Selma Eliassens univers. Uhyggen krøb dejligt ind under huden på mig, og jeg havde meget svært ved at slippe bogen, før den var færdiglæst.
Et mystisk dødsfald på et sindssygehospital, som mystisk nok minder om et 30 års gammelt skeletfund, da begge er forgiftet med en sjælden gift og har fået foretaget det hvide snit. Bogen er yderst velskrevet med et sprog, der er guf for læseren. Plottet er djævelsk godt skruet sammen og dejligt svært at gennemskue. De små tilbageblik i tiden er gode til at holde læseren fanget, og man speedlæser til næste tilbageblik kommer, for at få spændingen udløst.  Ren ondskab, der er beskrevet, så du føler, fornemmer og mærker det hele, og man er tilstede lige midt i det hele. ”Hvidt snit” er den fjerde bog i serien, men selv om det er den første jeg læste, manglede jeg ikke på noget tidspunkt de foregående, for at kunne følge med. Dog er jeg helt sikker på, at jeg skal have fat i de 3 første i en fart, for jeg er slet ikke færdig med Selma og Lotte Petri.

Af Finn Hansen, Krimicirklen: Vi skrev sidste gang, at ”Lotte Petri skriver sig stille og roligt op blandt eliten i den danske spændingsgenre, og det skulle ikke undre, om hun en dag også gør sig gældende på den internationale scene” citat slut. Vi har ikke konstateret om der har været internationale forlag på banen, men vi vil nu forsætte med, “at nu er Lotte Petri oppe blandt eliten i den danske spændingsgenre.”

 Af Jannik Lunn, Bogpusheren.dk, 5 stjerner: Førsteklasses dansk thriller. Lotte Petri har elegant formået at følge op på den cliffhanger, som hendes forrige krimi Sort død sluttede med. I Hvidt snit møder læseren igen en række personer fra hendes forrige bøger som fx forskeren og lægen Selma Eliassen, politikommissær Ian Buchanan, kriminalteknikeren Bernhard Bernadotte, kaldet BB og retsmedicineren Lone Olsen. Det hele begynder med, at man ved Nors Sø i Thy finder en død ulv. Det er første gang i næsten 200 år, at det er sket, og da dyret bliver obduceret, finder man knoglerester fra et menneske i dens mavesæk. Resten af skelettet bliver fundet i nærheden, og det viser sig, at knoglerne har ligget i jorden i omkring 30 år. Næsten samtidig dør en patient, Bjørn Larsen, på Sikringen i Odsherred, et topsikret sindssygehospital, hvor landets allerfarligste kriminelle er indlagt. Skønt tidsforskellen på 30 år, aner politiet en sammenhæng mellem de to dødsfald, da begge har fået foretaget det hvide snit, og da begge er blevet forgiftet med det sjældne stof, tallium. Den seriemorder, Jan Fogh, der aldrig blev fanget i Sort død, havde været meget interesseret i racehygiejne. Han havde været inspireret af nazilægen Josef Mengeles eksperimenter med mennesker, og da Mengele bl.a. havde eksperimenteret med Det hvide snit, frygter politiet, at Fogh er vendt tilbage til Danmark. Det bliver mere end sandsynligt, da politiet får kendskab til en hjemmeside T4, som har navn efter et nazistisk racehygiejneprogram, hvor formålet var, at det tyske folk skulle udrenses for folk med psykiske og fysiske handicap. Det uhyggelige er, at der på hjemmesiden er opremset en række navne på danskere, hvis navne må være hacket fra patientlister, da både cpr-numre, adresser og telefonnumre figurerer, og blandt navnene findes Lone Olsens navn, da hun lider af sygdommen Turners syndrom. Meget bliver nu et kapløb med tiden, så intet om de videre dramatiske handlinger skal røbes her. Det kræver ikke, at man har læst Sort død først, for Hvidt snit kan med stort udbytte læses uafhængigt af forgængeren. Det er en vanvittig spændende og velskrevet thriller, der hæver Lotte Petri op blandt vores allerbedste krimiforfattere, og internationalt vil hun også kunne gøre sig.

Ulla Hinge Thomsen, Bogliv.dk, 5 hjerter: Foruroligende rejse ind i sindet. Jeg levede de første otte måneder af mit liv på Sankt Hans. Mit allerførste hjem var en lille bitte lægebolig, hvorfra min mor udøvede sin gerning som psykiater, og min far kickstartede sit liv som ingeniør, mens han rystede på hovedet af patienten, der gik forbi vinduet hver dag: To skridt frem og et tilbage. To skridt frem og et tilbage. Og så igen. Det var dog et frem, men alligevel for mærkeligt for min far, og så flyttede vi. Måske spiller min baggrund ind i, at jeg oplever krimien Hvidt snit som noget af det uhyggeligste, jeg har læst længe. Som titlen antyder, er der nemlig udført ‘det hvide snit’ på de mordofre, som naturligvis findes og udgør motoren i bogen, der bliver ekstra interessant af, at der er gået 30 år mellem de to mord. Det hvide snit var en kirurgisk procedure, som blev udført på en række psykiatriske patienter fra 1930’erne. I Danmark udførtes operationen helt op gennem 1970’erne, og vi opnåede den tvivlsomme rekord at udføre flest hvide snit i forhold til vores lands størrelse. ‘Tvivlsomme’, fordi indtil man fandt (alt for sent) ud af, at der var mange bivirkninger i form af hjerneskader ved indgrebet, men det var nemt at skjule, fordi patienterne jo var syge i forvejen og for svage til at råbe op. Det og en lige så uhyggelig tankegang om racerenhed handler Hvidt snit om. Hovedpersonen er forskeren og lægen Selma Eliassen, som Lotte Petri introducerede i Den 5. plage, og når man som jeg ikke har læst den og de to efterfølgende, Vand til blod og Sort død, er det lidt svært at følge med i starten. Det bliver dog ligegyldigt i takt med, at historien skrider frem og involverer både forsøg på mennesker, ny- og gammelnazisme, giftmord og meget andet forfærdeligt. Hvidt snit er simpelthen elementært spændende og godt skruet sammen, og det er ikke en selvfølge. Lotte Petri skriver knapt og præcist, ikke følelsesladet eller fabulerende. Jeg kan lide det, og jeg glæder mig til at starte forfra og dykke ned i serien.

Af Rebekka Andreassen, Vildmedkrimi.dk: Danske Lotte Petri bliver bare bedre og bedre og endnu mere ferm til at skrive interessante og meget tankevækkende historier. Og hun fortjener et stort publikum. Hvidt snit, der udkom tidligere på året, er en uhyggelig og fornemt fortalt krimi. Og man tænker med gru “hvad-nu-hvis”, når man har læst bogen, der kredser om nynazisme, menneskeeksperimenter og uhyggelig racerenhed. Det er den fjerde krimi i serien om Selma Eliassen, der er læge, forsker og chef for den såkaldte Overvågningstjeneste. Selma har til opgave at sørge for, at smitsomme sygdomme ikke udvikler sig til dødelige epidemier. Super interessant med en kvindelig, sej læge i et krimiunivers. To mord er blevet begået med 30 års mellemrum. Der er dog en fællesnævner: Begge mordofre har fået foretaget det hvide snit. Og begge er blevet forgiftet. Selma vikles selvfølgelig ind i efterforskningen, og det bliver ikke ufarligt. Men grufuldt og ondt – på den læseværdige måde. Læs Hvidt snit, hvis du gerne vil læse en drønspændende og meget velresearchet krimi, der sætter tanker i gang. Du kan godt læse bogen selvstændigt, selvom der trækkes tråde til de forrige bøger, men vil du være med fra første sætning, så begynd med Den 5. plage fra 2009.

Af Lilly Jensen, Helsingør Dagblad: Ondskabens rene galskab. Kriminalromanen ”Hvidt Snit” af Lotte Petri starter med den farlige ulvs indtog og herefter udfoldes ondskab i racerenhedens tjeneste, spændende og ustyrligt. Det er uhyggelig læsning i let tilgængelig form. Lotte Petri er en af vore lokale krimiforfattere. Hun bor i Hillerød og er sidst i 40’erne. Hendes krimier foregår i lægemiljøet og har som gennemgående hovedpersoner Selma Eliassen, der har ansvar for at forebygge epidemier og biologiske angreb på civilbefolkningen, og hendes kollegaer og venner, sammen med politikommisær Ian Buchanan. Plottene i Lotte Petris første tre bøger drejer sig om trusler mod samfundet, for eksempel terrorangreb med kemiske stoffer eller sygdomsbakterier, om mord på afvigende mennesker for at forske i udvikling af den rene, ariske race. I bøgene stifter læseren bekendtskab med den rene uforfalskede ondskab, hvor det enkelte menneskes værdi og betydning er underordnet set i sammenhæng med målet. Det er på mange måder rystende læsning og helt anderledes end kriminalromaner generelt, hvor mord ofte begås af enkeltpersoner, der er faret vild i verden og livets krøller. Lotte Petris seneste krimi ”Hvidt Snit” handler også om organiseret kriminalitet for at opnå et umenneskeligt mål, der er vigtigere end alle enkeltstående menneskers liv og velvære. Syge og kriminelle mennesker myrdes for at udvikle ”den smukkeste, klogeste og racerene” mennesketype. Den meningsløse ondskab boltrer sig med mord og kidnapning af anderledes mennesker, end vi er flest, samt udtagelse af hjernevæv gennem øjet i levende live. Når man har læst Lotte Petris bøger, er man ikke længere i tvivl om, at ondskab i sin reneste udgave lever. Det hele krydres med aktuelle emner fra dagens Danmark, for eksempel ulvene fra Jylland, racistiske hjemmesider og udslip af personlige oplysninger. Som i Lotte Petris øvrige bøger er sproget enkelt og ukrukket, selv om emner som kemi og lægevidenskab kan være vanskelige at fremlægge. Desuden er historien spændende og godt skruet sammen og ovenud uhyggelig. Ved afslutningen af ”Hvidt snit” havde jeg to reaktioner, en uhyggefølelse og endelig den helt hverdagsagtige og normafslørende: ”Hvordan kan en smuk kvinde som Lotte Petri dog skrive noget så uhyggeligt?” Ja, sådan kan det gå, at læseren også konfronteres med sine egne fordomme.

Af Jan Findal, Krimifan.dk og Findalskrimiside.dk: Lotte Petri har med ”Hvidt snit” skrevet en særdeles spændende, gysende, interessant og informativ thriller. I min optik den bedste af Lotte Petris udgivne bøger. Det ”hvide snit” var en hjerneoperation, der blev benyttet fra 30’erne og frem til 70’erne. Lægerne udførte på meget psykisk syge mennesker, inden nutidens psykofarmaka blev taget i brug. Ofte var det med uoverskuelige, negative konsekvenser for den syge. I bogen spiller det ”hvide snit” en meget stor rolle, og Lotte Petri gør på bedste vis meget ud af at forklare, hvad ”snittet” går ud på. En del af handlingen foregår i ”Sikringen” på Nykøbing Sjælland, hvor landets mest afvigende og psykisk syge kriminelle sidder indespærret. Bogen beskriver også om nazisternes racehygiejne, hvilket medfører, at læseren får en indsigt i ”Turners syndrom”, som er en lidelse, der skyldes genfejl. Endvidere berøres også nynazisme. Desuden får Lotte Petri også ulvens tilbagevenden til Danmark indflettet i handlingen. Alle handlingselementerne formår Lotte Petri at flette sammen til en helstøbt handling. I denne thriller spiller Lotte Petris gennemgående hovedperson fra hendes 3 tidligere bøger, forskeren og lægen Selma Eliassen knap så stor en rolle. Den politimæssige efterforskning med politikommissær Ian Buchanan i spidsen er noget mere inde over, så bogen fremstår også som en politiroman. Bogens personer er skildret meget troværdige. Det samme er de steder, hvor handlingen foregår. Ingen tvivl om, at der ligger meget research bag disse beskrivelser. I og med at bogen er omme ad nazisme og nynazisme berører den også den højreorienterede terror, som også er en del af verden i dag – omend knap så eksponeret som den islamistiske terror. De spændingsmæssige elementer i bogen – og dem er der mange af – er spektakulære, men fuldt ud acceptable. Som nævnt er Lotte Petris bog ret informativ på forskellige områder, men der er selvfølgelig også meget, der er udsprunget i Lotte Petris hjerne, men man stiller sig alligevel det spørgsmål: ”Hvor meget af det er så egentlig hjernespind, når det kommer til stykket?” I øvrigt er bogens forside meget iøjnefaldende. Jeg associerede straks til Peter Lundin. Det er sikkert ikke tilfældigt bogens handling taget i betragtning. Stor ros til Lotte Petri for ”Hvidt snit”. 5 krimihjerter

Af Lone Pedersen, krimisiden.dk: To lig med tredive års mellemrum som begge har fået udført det hvide snit på en noget anderledes måde? Selma og Buchanan kommer på en nervepirrende opgave med tråde tilbage i Selmas egen fortid. En ulv findes død i Danmark og da den undersøges nærmere viser det sig dens mave indeholder menneskeknogler. Tæt ved findes resten af kroppen og det viser sig liget har ligget 30 år i jorden. Kort efter dør en patient på Sikringen af en ukendt årsag. Døden indtræffer under voldsomme smerter og overvågningen giver en indikation af hvad der er sket. De to sager har umiddelbart ikke nogen sammenhæng med hinanden, og dog. Begge de to døde har fået udført det hvide snit på en måde som ikke bruges længere. Og begge var forgiftede med et sjældent stof. Selma kommer på banen da den døde fra Sikringen bliver obduceret. For hendes veninde fra studietiden, Lone Olsen, beder Selma om hjælp til obduktionen. Der er også en mere personlig sag Lone brug for hjælp med. For Lone har opdaget sin sygejournal på en nynazistisk hjemmeside, hvor der opfordres til aflivning af personer med bestemte sygdomme. Og Lone lider netop af Turner syndrom. Snart har Selma sat kolleger på Instituttet i sving med at opspore folkene bag hjemmesiden, ligesom hun selv graver dybere i sagen om de døde mænd. Hvorfor har de fået det hvide snit? Og hvor er det sket? Godt bakket op af politikommisær Ian Buchanan går Selma på vanlig vis i spidsen af opklaringen. Det bliver dog snart mere og mere farligt for især Lone, som også narres af den hensynsløse morder. Med tråde tilbage til den forrige krimi fra forfatterens hånd , men også i den grad krydret med masser af nye mordmetoder, er vi i rigtigt gode hænder her. Plottet er som altid solidt, personerne spiller godt sammen og alt er fortalt på en interessant måde. Så man bare lige skal læse næste side også… Tempoet er lige så højt som i de tidligere bøger fra forfattere og det er en ren fornøjelse at læse.

Af Birte Strandby, Bogvægten.dk: Hos Lotte Petri er det aldrig helt enkle mord – et skud eller et slag i hovedet med et stumpt redskab. Næ, døden dyrkes her af en seriemorder med en sygelig passion for amatørkirurgi, og der er flere træk der kan henleder tanken på Hannibal the Cannibal og dennes perfektionistiske grusomheder og arrogante intelligens. Selma er hovedperson, læge og forsker, mens Buchanan er politiets repræsentant. I modsætning til hovedpersoner i andre krimier hører vi kun lidt om deres privatliv. Til gengæld bliver deres involvering i opklaringen personlig og koster på alle fronter. I forhold til krimien Sort død er der sket et sprogligt løft i Hvidt snit. Plottet er sindrigt udtænkt, der er en høj mordfrekvens, og forfatteren holder sig ikke tilbage fra også at myrde dem, som man som læser måske gerne havde set overleve – børn og visse politifolk til eksempel. Der er også nogle sproglige fornyelser, såsom at begå en ’Anna Castberg’ det vil sige pynte på sine eksamenspapirer i forbindelse med en jobansøgning. Det begynder med fundet af en død ulv. Da ulven obduceres er der rester af et menneske i dens mave. Kort tid efter dør en af de indsatte på Sikringen, et psykiatrisk hospital for landets farligste kriminelle. En nattevagt får den uhyggelige oplevelse på overvågningsskærm at se sin kollega blive dræbt for derefter at opdage, at han selv står næst i rækken. Fælles for de myrdede er, at de har været udsat for, hvad man kan kalde et kirurgisk overgreb. Mordene og fremgangsmåden omtales som psykopati og ondskab men det rækker endnu videre til tidligere tiders fejlbehæftede ideologier. Selmas veninde bliver bortført, og tabstallene og spænding stiger hen mod slutningen.

 

SORT DØD

Af Rasmus Bech, Politiken, 4 hjerter: Denne spændingsroman om et gåsehudsfremkaldende comeback til middelalderens sorte død, pesten er godt tænkt. Og da den samtidig er rystet sammen af traditionelle gyseringredienser som gale nazister, grumme russere, gode danskere og let naive heltinder, bliver det hele ganske velsmagende på den klassiske måde. Som læser fastholdes man af megen mystik – sådan at forstå, at det ikke umiddelbart er til at gennemskue, hvordan de enkelte dulgte scener passer ind i det store, overskyggende fælles plot. Man nærmer sig langsomt, godt lastet med spørgsmål og god spænding. Karaktererne er godt tegnet om end der er visse huller – og man skal et godt stykke ind i romanen, før man får en vis fornemmelse af, at alle ikke er, hvad de udgiver sig for at være. Historien i Lotte Petris tredje roman hænger godt sammen. Måske er slutdelen lige lovlig fantastisk – på den anden side er den i god balance med bogens store linjer.

Helsingør Dagblad: Med krimien »Sort død« venter der læseren et stort og varieret persongalleri, spænding og indføring i nazisternes forsøg med mennesker i koncentrationslejrene. En roman, der er værd at læse. En markant forside med et mystisk mønster, hvor titlen »Sort død« er skrevet med store gule bogstaver på sort baggrund. Dramatik og ondskab lyser ud af denne bogs omslag. Og der er dramatik og omsiggribende ondskab i Lotte Petris seneste kriminal- og spændingsroman. Forfatteren Lotte Petri er bosiddende i Nordsjælland, og dette er hendes tredje roman efter hun forlod sit arbejde som marketingschef i Dansk Erhverv. De to tidligere romaner »Den 5. Plage« og »Vand til Blod« har samme hovedpersoner, som vi møder i Sort død«: Den lægeuddannede Sema Eliassen, hendes vinsælgende veninde Lisa Brodersen og fra politiet Ian Buchanan, der står for efterforskningen af drabet på en ung kvinde, der findes død i en reservescanner i Rigshospitalets kælder. I romanen kædes mange tråde sammen i den centrale nazistiske tankegang om overmennesket, samt hvad disse ideer har medfødt af lidelser for andre mennesker. Anden verdenskrigs tyske menneskeforsøg udført af læger ii koncentrationslejrene bringes frem i lyset og relateres til hændelser i vore dage hvor lig, der er inficeret med pest, dukker op i både Rusland og Danmark, hvor en tysk ørn bjerges fra et torpedoramt krigsskib, og hvor kranier fra nazitiden sætter minder i gang. Og så foregår det centrale mord i Rigshospitalets kældre, hvor der også står frysere med de farlige pestbakterier. De mange personer fra mange lokaliteter kan være vanskelige at holde styr på, men efterhånden falder de på plads som brikker i et puslespil. De virker som skabt alene til at bringe plottet videre og spændingen frem, hvilket også sker med god effekt – men deres menneskelige nuancer forsvinder, og de virker mere eller mindre karakterløse, blot som »de gode« eller »de onde«. Men selve historien er imponerende sammensat, og læseren følges godt til dør med et letlæseligt sprog og en forrygende afslutning. Lotte Petri planlægger at udkomme med sin næste krimi i foråret 2015. Den får titlen »Hvidt snit«, og den er – efter denne roman at dømme – bestemt værd at vente på. Af Lilly Jensen

Krimicirklen.dk: Dette er det tredje bind med forskeren i epidemiolog Selma Eliassen der er ansvarlig for Overvågningstjenesten, der skal forhindre biologiskterror. I Sort Død – er hun på vej til en jubilæumsfest på Panum Instituttet. Her bliver hun kontaktet af sin gamle studiekammerat Juliane. Hun vil drøfte noget vigtigt med Selma til festen. Julie forsvinder sporløst inden Selma når at tale med hende. Hun bliver senere fundet død i en kasseret scanner i kælderen på Rigshospitalet. Kort efter bliver et lig bliver fundet i Fasanskoven. Ved første øjekast virker det som et tilfældigt drab. Men det viser sig hurtigt, at den dræbte led af en ganske særlig sygdom. Pest. I Moskva dør en ung mand under lignende omstændigheder og Overvågningstjenesten involveres via Interpol. Sagen tager for alvor fart da Selma Eliassen gør en uhyggelig opdagelse. Pestbakterien er genmanipuleret – og den er menneskeskabt. Sort Død er som skrevet Lotte Petris tredje kriminalroman. Tidligere har hun udgivet Den 5. plage og Blod til vand. Lotte Petri blev for Den 5. plage indstillet til Danske Banks Debutantpris. For tredje gang leveres varen. Det er en medrivende, uhyggelig og spændende historie lotte Petri præsenterer. Lotte Petri skriver sig stille og roligt op blandt eliten i den danske spændingsgenre og det skulle ikke undre at hun en dag også gør sig gældende på det internationale scene. Af Finn Hansen  

www.crimegarden.se: Ännu har inte 2015 års deckare börjat droppa in i min brevlåda, så några ytterligare recensioner av böcker från 2014 hinns med innan det är dags att påbörja det nya året på allvar. En av mina nya deckarbekantskaper från 2014 är danska Lotte Petri, vars Sort død kom ut på danska i mars. Det är Petris tredje deckare. För den första, Den 5. plage (2009) nominerades hon till Danske Banks Debutantpris. Det är en intressant och välskrivande författare vi har att göra med, men tyvärr finns inga av hennes deckare översatta till svenska ännu. I Sort død har ett antal läkare inom olika områden som gått utbildningen tillsammans en återträff på ett forskningsinstitut beläget i anslutning till Rigshospitalet i Köpenhamn. Efter festen hittas en av deltagarna mördad i källaren, där mörka och ensliga kulvertar förbinder institutet och sjukhuset. Mordmetoden är smart uttänkt och jag har åtminstone inte stött på den tidigare. Senare hittas en hemlös man mördad under mystiska omständigheter, omständigheter som visar sig identiska med ett mord som skett samtidigt utanför Moskva. De döda männen är dessutom båda smittade med ett modifierat pestvirus, och snart inträffar ytterligare dödsfall. I centrum för berättelsen står två kvinnor: Selma Eliasson som är forskare och chef för Overvakningstjensten, en myndighet som bekämpar biologiska hot, och Lisa Brodersen, Selmas väninna som arbetar med försäljning på en vingrossistfirma och som har det väldigt trassligt privat. Båda kvinnorna har innehaft de centrala rollerna även i Petris tidigare deckare. Tematiskt handlar Sort død om de mest extrema formerna och konsekvenserna av rasism och främlingsfientlighet – ämnen som också varit aktuella i så många svenska deckare under 2014. Anledningen till att jag gav mig i kast med just Sort død är att den faller inom minst två av mina speciella intresseområden inom deckarfloran. Dels är det en vetenskapsdeckare, en internationell vetenskapsthriller. Dels har historien kopplingar till nazisternas härjningar under andra världskriget. [Det senare har jag framförallt skrivit om i artikeln ”The Good, The Bad, and the Collaborators: Swedish World War II Guilt Redefined in 21st Century Crime Fiction” (i antologin Imagining Mass Dictatorships: The Individual and the Masses in Literature and Cinema, red. M. Schoenhals och K. Sarsenov, New York: Palgrave, 2013).] Precis som svenska Arne Dahl i Europa blues (2001), Inger Kampås i Människans varg (2003) och Peter Gissy i Man med kapuschong (2004), är det nazistläkarnas experimenterande med lägerfångar som är den centrala andra världskriget-bakgrunden för Petris roman, och i hennes fall framförallt Mengeles tvillingexperiment. Sort død är en stark och tät thriller med uppenbara bladvändarkvaliteter. Tyvärr håller inte upplösningen samma höga standard som romanen i övrigt, huvudsakligen då seriemördarens motiv är så absurt och galet att den trovärdighet som tidigare präglat historien delvis går förlorad. Lite irriterande är också att en hel del fakta som framkommer i utredningen döljs för läsaren, det borde gått att hålla spänningen uppe på ett sätt som gör att man inte som läsare känner sig utesluten från de upptäckter som görs och därmed från möjligheten att gissa hur det hela ligger till. Lotte Petri är dock ändå en författare jag njuter av att läsa och definitivt vill se mer av. Det är uppenbart att fortsättning följer på Sort død, och uppföljaren, Hvit snit, är planerad att komma ut under 2015.  Af Kerstin Bergmann  

Magasinet Q: Selma er epidemiolog og chef for Overvågningstjenesten, der skal forhindre biologisk terror i Danmark. På vej til en jubilæumsfest på Panuminstituttet i København modtager hun en opringning fra en tidligere studiekammerat, Juliane, der har noget vigtigt at fortælle hende til festen. Men Juliane forsvinder, inden de to får talt sammen, og næste dag findes hun død i en scanner på Rigshospitalet. Kort efter finder man et lig i skoven. Ved første øjekast et tilfældigt drab – ved andet den chokerende opdagelse: Manden er død af pest. Hvordan det hele hænger sammen, skal læses i Lotte Petris tredje kriminalroman ”Sort Død”, for hvis man er krimi-fan, er her en herlig omgang klassisk, men velkomponeret guf. Det er ikke en karakterdrevet roman, men alligevel får forfatteren Selma og alle de andre til at fremstå helstøbte nok til, at spændingen føles ægte. Sproget er let tilgængeligt og lige ud ad landevejen, men alligevel med en vis finesse. Det er ikke en bog, der vender din verden på hovedet, men det er rendyrket, spændingsdrevet underholdning. 4 Q’er.

Lektørudtalelse: Roman i samme boldgade som de to første krimier af Lotte Petri. Læserskaren vil være nogenlunde den samme. Forsiden er sort og gul og signalerer fare og giftigt – meget indbydende for krimilæsere. Der er tale om en selvstændig fortsættelse af Petris to tidligere krimier Vand til blod og Den 5. plage. De to veninder, Selma Eliassen og Lisa Brodersen er igen hovedpersoner i et drama, der udspiller sig omkring fundet af flere døde, der alle er smittet med en resistent pestbakterie. De bliver begge involveret, både privat og professionelt. Der er meget medicinsk fagsnak, der virker velresearchet. Der linkes tilbage til Hitlertidens Tyskland, hvor medicinske forsøg på mennesker fandt sted. Lotte Petri er en af de få krimiforfattere, der beskæftiger sig med biologisk terror, både i denne og hendes to forrige krimier. Denne er en direkte fortsættelse, men kan godt læses selvstændigt. Samlet konklusion: Emnet er godt, med både pest og Hitler-tid i samme gryde. Handlingen holder, selvom den er fragmenteret, men sproget er lidt overfladisk og refererende.  Camilla Sejerøe

Litteratursiden.dk: Selma Eliassen er forsker, epidemiolog og ansvarlig for Overvågningstjenesten, der skal forhindre biologisk terror. På vej til en jubilæumsfest på Panum Instituttet bliver hun kontaktet af sin gamle studiekammerat Juliane. Hun vil drøfte noget vigtigt med Selma til festen. Julie forsvinder sporløst, inden Selma når at tale med hende. Hun bliver fundet død i en scanner i kælderen på Rigshospitalet. Et lig bliver fundet i Fasanskoven. Ved første øjekast et tilfældigt drab. Men det viser sig at den dræbte led af en ganske særlig sygdom. Pest. I Moskva dør en ung mand under lignende omstændigheder og Overvågningstjenesten involveres via Interpol. Selma Eliassen gør en uhyggelig opdagelse. Pestbakterien er genmanipuleret – den er menneskeskabt. ”Sort død” er meget velskrevet, læsningen glider i et behageligt flow. Bogen er spændende og er mere en thriller/spændingsroman end en krimi i gængs forstand. Der er en del personer at holde styr på til at begynde med, men efterhånden som bogen skrider frem, skiller personerne sig ud. ”Sort død” er den tredje bog, i en serie om Selma Elisassen. Undertegnede har ikke læst de to foregående bøger, og jeg savner derfor lidt mere kendskab til hende. Det gør sig også gældende, hvad angår hendes veninde Lisa. Ligeledes mangler jeg noget mere kendskab til lederen af efterforskningen, Ian Buchanan. Bogen rummer mange interessante personer. Flere med excentriske træk. Bogens ”skurk” følges bogen igennem, uden man dog får noget kendskab til, hvem han er. Det afsløres først sidst i bogen. At der er tale om en galning, er man ikke i tvivl om. Ud over at være en gængs spændingsroman/thriller giver bogen også en glimrende indsigt i pestbakteriens farlighed, hvis den bruges i bakteriologisk krigsførelse og i terrorøjemed. Desuden trækker bogen også interessante spor tilbage til nazitiden, og viser hvordan nazismen stadig har tag i nogen af nutidens mennesker. Ingen tvivl om at Lotte Petri har foretaget en meget grundig research i forbindelse med skrivningen af bogen. Selv om der er meget realisme i bogen –, så rummer den også noget urealistisk indhold, der dog ikke kammer over. Her tænker jeg især på bogens sidste del, men selvfølgelig skal det accepteres i en spændingsroman. Bogen opererer meget med begrebet seriemorder. Jeg synes imidlertid ikke, at der er tale om den traditionelle seriemorder i og med at de drab, der finder sted udspringer fra en gruppe. Normalt er en seriemorder en ”ensom ulv”. 4 hjerter ud af 5. Af Jan Findal. (Også bragt på Krimifan.dk og Findalskrimi.dk)

Bogpusheren.dk Da pesten vendte tilbage.I Lotte Petris tredje krimi Sort død møder læseren igen Selma Eliassen, der er ansvarlig for Overvågningstjenesten, som skal forhindre biologisk terror. En gammel studiekammerat, Juliane, kontakter Selma lige inden en fest, fordi hun har noget vigtigt at fortælle, men inden Selma når at høre, hvad det er, findes Juliane myrdet i kælderen under Rigshospitalet. Næsten samtidigt finder man to myrdede tvillingebrødre, den ene i Danmark og den anden i Rusland, og begge er døde af en genmanipuleret form for pest. Da politiet går ind i efterforskningen, finder de spor, som peger tilbage til de forsøg, som nazilægen Josef Mengele udførte under Anden Verdenskrig netop med enæggede tvillinger, så måske er der en sammenhæng. Læseren møder også Selmas veninde Lisa Brodersen, som gik så grueligt meget igennem i Petris tidligere bøger, og hun kommer også i Sort død til at spille en vigtig rolle. Efterhånden bliver det mere og mere klart, at personer, som Selma og Lisa nærede tillid til, måske er i gang med en djævelsk plan, som ikke skal afsløres her, men der er spænding på lige til de allersidste sider. Lotte Petri har lavet en grundig research, og læseren får meget at vide om både pestens uhyggelige historie og om nazisternes eksperimenter i kz-lejrene fra Anden Verdenskrig. Måske er plottet lige lovligt usandsynligt, men spændende er det, og der er en cliffhanger, som betyder, at der nok vil komme en eller anden form for fortsættelse. Af Jannik Lunn.

Vild med krimi: Sort død er Lotte Petris tredje krimi om epidemiologen Selma Eliassen. Som chef for den såkaldte overvågningstjeneste står bogens heltinde i spidsen for det beredskab, der skal forhindre biologisk terror. Og hun får mere end travlt på jobbet. På de allerførste sider af Sort død er vi tilbage i 1940 om bord på det tyske krigsskib Erich Giese, der var et af 10 tyske fartøjer, der blev sænket af briterne i farvandet ud for norske Narvik. Plottet i Sort død tager nemlig udgangspunkt i virkelige hændelser under 2. verdenskrig – især de uhyggelige, umenneskelige og absurde forsøg med tvillinger, som fandt sted i kz-lejre. En genmanipuleret og menneskeskabt pestbakterie spiller også en vigtig rolle i historien. I disse tider, hvor der er udbrud af den dødelig smitsomme infektionssygdom ebola flere stedet i Afrika, gør det ikke krimien mindre aktuel og spændende. For tænk nu hvis ebola – eller pest – bliver brugt som våben. Skræmmende tanke. Jeg synes, det er dejligt befriende, at der er en læge i centrum for fortællingen, der fænger fra det blodige slag i 1940 og frem til sidste side. Lotte Petri forstår at vedligeholde spændingen bogen igennem. En kvindelig læge, som Selma har studeret sammen med, bliver fundet dræbt i kælderen på Rigshospitalet. Kort efter bliver liget af en mand fundet i en dansk skov. Manden led af en sygdom: pest. Også i Rusland dukker et lig inficeret med pest op. Ian Buchanan fra politiet står for efterforskningen, men selvfølgelig involveres Selma og hendes veninde Lisa i opklaringsarbejdet, hvilket får store konsekvenser for dem begge. Og det er en fornøjelse at følge deres strabadser. Jeg har ikke læst de to forrige bøger i serien, men jeg har faktisk Lotte Petris debutkrimi Den 5. plage stående i reolen. Den skal jeg bestemt i gang med snart. Sort død er nemlig en vedkommende, original og velresearchet krimi. Jeg synes faktisk, den er fremragende. Bogens eneste svaghed er, at dialogerne enkelte steder virker lidt banale og kunstige. Der er mest flow og rytme i sproget, når Lotte Petri er beskrivende. Anden bog i serien hedder Vand til Blod. Læs mere om forfatteren Lotte Petri har skrevet en interessant krimi med højaktuelle temaer bl.a. højreekstremisme. Og så har bogen bare en dødlækker indpakning. Af Rebekka Andreasen.  

Krimisiden.dk: En genmodificeret pestbakterie er løs og Selma kommer på en opgave at finde ud af hvem og hvad der står bag. Hvad hun ikke ved er, at bagmanden har sin egen plan med Selma også. I gangene under Rigshospitalet er der en egen charme. Eller uhygge om man vil. Selma kontaktes af en tidligere studiekammerat lige da de begge er på vej til reunionfest på Panum. Studiekammeraten vil tale med Selma om noget vigtigt, men de får ikke talt sammen til festen. Dagen efter findes veninden død i en scanner i Rigshospitalets kælder. Selma inddrages perifært i sagen, men bliver snart optaget af en anden sag. For et lig af en mand er fundet i en skov. Samtidig findes en mand død på tilsvarende vis i Moskva. Begge de døde var inficeret med pestbakterier. Og hvad Selma snart opdager, nogle bakterier der er genmodificerede til at være mere skrappe end vanlig. Det bliver starten på en grusom sag som trækker tråde til Moskva, rundt i Danmark og tilbage til anden verdenskrig. For morderen har sin helt egen dagsorden, og det er en dagsorden der har med fortidens rædsler at gøre. I centrum for en stor del af sagen er Selma, selvom Lisa også inddrages. For hvad er det for en ny underbo hun har fået? Og hvad skal han med den specielle fryser han har stående i lejligheden? Som altid er det en meget velskrevet og researchet krimi vi har fra Lotte Petri. Fortællingen er levende. Der kommer hurtig spænding på, med Selmas veninde der dør på grusom vis i en scanner. Og snart efter tager fortællingen fart med krydsklip mellem Selma og morderen. Jeg er altid spændt på en ny krimi fra Lotte Petris hånd, og jeg er altid blevet belønnet med et godt plot, gode persontegninger og en drønspændende fortælling.  Af Lone Pedersen.   Krimihjerte.blogspot.dk Selma Eliassen er ansvarlig for overvågningstjenesten, der skal forhindre biologisk terror. En dag bliver hun kontaktet af sin gamle studiekammerat Juliane, der har noget vigtigt at fortælle hende. Men Juliane forsvinder, inden Selma når at tale med hende – og bliver fundet dræbt i kælderen på Rigshospitalet. Et andet lig bliver fundet i Fasanskoven, og det viser sig, at den dræbte led af en ganske usædvanlig sygdom. Pest. I en skov nord for Moskva findes en ung mand dræbt under lignende omstændigheder, og Selma Eliassen gør en uhyggelig opdagelse. Pestbakterien er genmanipuleret – den er menneskeskabt, og sporene fører tilbage til Nazityskland. Sort død, er Lotte Petris 3. krimi. Det er den første jeg har læst, men det bliver helst sikkert ikke den sidste. Sproget er lydende og du kommer hurtigt ind i handlingen. Introen er måske ikke lige det som gør at du læser videre. Senere giver den mening – men lige da jeg læste den, tænkte jeg – jeg håber at fortsættelsen er bedre. Det var den bestemt. Starten går med at introducere hovedaktørerne i krimien. Krimien omdrejningspunkt er hovedsagligt Lisa og Selma. Selma er uddannet læge – hendes studiekammerater som holder jubilæumsfest, har stor indflydelse på handlingen. Lisa som arbejder med at sælge vin, er god veninde med Selma – og det er lige ved at få fatale konsekvenser for hende. Plottet er bygget rigtig godt op – og spændingen bevares lige til slut. Hvem der var hovedmanden afsløres til slut. Det er en rigtig spændende bog. Jeg ville nok mere kalde den en spændingsroman end en krimi. Der er selvfølgelig et mord, som skal opklares. Men jeg synes bare mere at det er spændingsmomentet som er det som binder bogen sammen. Den er rigtig spændende. Har du ikke noget læsestof til weekenden – ja så vil jeg anbefale dig denne. God læselyst.  Af Lone Mai Knudsen.

Bogvægten.dk: Selma, vores hovedperson, er til jubilæumsfest på lægestudiet. En gammel veninde har noget vigtigt at fortælle hende, men inden aftenen er ovre, bliver veninden dræbt i MR-scanneren i hospitalets kælder. Senere findes en hjemløs dræbt på Amager, han har fået injiceret kloroform i hjertet, og det ser desuden ud til, at han har pest. Næsten samtidig bliver hans tvillingebror fundet dræbt et sted nord for Moskva, og med Interpols mellemkomst får politiets danske repræsentant forbundet de to mord, og en gammel kollega kan bekræfte sandsynligheden for, at gerningsmanden er seriemorder. Dernæst dør et par ældre tvillinger, og der er i det hele taget rigelige mord og mordforsøg i denne krimi. Enkelte af mordene er så afskyelige som hos franske Jean Christophe Grangé, og i andre tilfælde er læseren kun med ved fundet af ligene. På det private plan har Selmas veninde, Lisa, fået en ny mand i sit liv. Han er tiltrækkende, men hvorfor er der nazistiske symboler i hans lejlighed, og har han dræbt sin kat? Lisa får problemer, og Selma får dårlig samvittighed over, at hun ikke når at lytte mens tid er, og måske ville lidt mere årvågenhed også have beskyttet Selma. Flere spor fører tilbage til Auswitch-Birkenau, til doktor Mengeles forsøg med mennesker og dennes arbejde med racehygiejne. Der er spænding, fart og gru, men hvor vi begynder nogenlunde realistisk, så udvikler krimien sig vildt og lidt fantastisk. Det er godt for underholdningen og for uhyggen, men plottets præmis bliver tvivlsom, da muligheden for en multiresistent pestbakterie annonceres. Kan den omtalte pestbakterie yersinia pestis blive multiresistent? Af Birte Strandby.

VAND TIL BLOD

Selv om bogen efterhånden er 4 år gammel, er den yderst aktuel, måske endda endnu mere end da den udkom, idet Danmark nu har været udsat for terrorhandling nemlig den ved ”Krudttønden” og ”Den jødiske Synagoge”.

Lotte Petri fortæller på glimrende vis, hvordan ”Muhammedtegningerne” sætter sindene i kog hos fanatiske muslimer heriblandt en konverteret dansker, kaldet ”Danskeren”. Ikke nok bliver sindene sat i kog, men både planlægning og iværksættelse af en terrorhandling går i gang. Troværdigt beskrives, hvordan myndighederne tager affære, da man fornemmer, at noget er i gære. Som læser mærker tydeligt, hvilke følelser og tanker, der går gennem hovedet på de mennesker, som på den ene alle anden måde er impliceret i at forsøge forhindre terrorhandlingen.  Samtidig beskrives også de overvejelser terroristerne har for på bedste og mest spektakulære måde at begå terrorangrebet. Handlingen ses fra flere personers synvinkel – også fra terroristernes side. Det giver et godt indblik i, hvilke bevæggrunde de har haft for at involvere sig i terrorisme. Bogens hovedpersoner er forskeren Selma Eliassen og veninden Lisa Brodersen. Beskrivelserne af disse ca. 40-årige kvinder er fine. For Selmas vedkommende er det det efterforskningsmæssige, der fylder mest, men også ”kvindetanker” om forskelligt, fx mænd er med. Hos Lisa Brodersen fylder ”kvindetankerne” en del. Ikke mindst fordi hun på dramatisk vis er kommet ud af et voldeligt parforhold. ”Kvindetankerne” til trods er bogen ikke det, jeg forstår ved en ”femikrimi”. Begge kvinder kommer ud for yderst dramatiske hændelser. Lotte Petri har sat sig godt ind i, hvordan bakterier kan bruges som et terrorvåben. Selv om der er en del biologi i bogen, er det holdt på et rimeligt plan. Efterfølgende har Lotte Petri skrevet ”Sort død” og ”Hvidt snit”, som begge varmt kan anbefales. Af Jan Findal, www.findalskrimiside.dk. 5 ud af 5 krimihjerter

Litteraturmagasinet Standard: Hos danske Lotte Petri er det biologiske terror, der er på dagsordenen. Og hermed er ondskaben bygget ind i selve videnskabeligheden. Lotte Petri refererer de faktuelle biologiske beskrivelser udførligt og får herved installeret de to tekstlag i romanerne “Den 5. Plage” fra 2009 og “Vand til Blod” fra 2011. Vi læser pligtskyldigt med i den videnskabelige tekst, mens vi spejder efter de aktionsmættede plots på det øvre tekstlag. Vi bindes ned i dybet af teksten med anthrax, bakterier, inkubationstid og organsvigt, mens vi længes efter at komme op efter luft på tekstens overflade, hvor de infernalske biologiske terrorkatastrofer florerer. Både Eriksson & Jerkers og Lotte Petris romaner vidner om et nybrud inden for skandinavisk kriminallitteratur med deres raffinerede anvendelser af de indbyggede parallelle tids-og tekstforløb. Af Frank Egholm Andersen.

Alt for Damerne: En blodrød epidemi. Nu kommer anmelderroste LOTTE PETRI med endnu en spændingsroman -“VAND TIL BLOD” hedder den. Forskeren Selma Eliassen og veninden Lisa Brodersen hvirvles igen ind i et uhyggeligt spil om liv og død, da en terrordømt fange flygter fra Statsfængslet i Vridsløselille. Samtidig sker der en mystisk opblomstring af giftige røde alger i Limfjorden, og som om det ikke skulle være nok, er en formodet narkokurer netop ankommet til Danmark bærende på den dødelige blødningsfeber. Det er kun et spørgsmål om tid, før smitten vil brede sig som en epidemi. Hvordan vil det dog løse sig?

Webtrolden: Forskeren Selma Eliassen bliver sammen med veninden Lisa Brodersen for anden gang hvirvlet ind i en uhyggelig sag og terror, og snart er det et spørgsmål om tid inden en djævelsk terrorplan får dødelige konsekvenser for mange tusinde af landet borgere. En formodet narkokurer fra Moskva findes død og det viser sig at han er inficeret med den frygtede blødningsfeber. En terrordømt fange flygter fra Statsfængslet i Vridsløselille og en opblomstring af giftige røde alger finder sted i Limfjorden. Bogen Vand til blod indeholder alle elementer til en rigtig god og underholdende spændingsroman. Lotte Petri leverer en roman med et overbevisende persongalleri, et plot der ikke famler og sidst men ikke mindst en spændende, uhyggelig, og underholdende historie. Lotte Petri har tidligere skrevet Den 5.plage. Vand til blod får 4,5 stjerne ud af 6 mulige. Glæder mig til endnu en bog om Selma og Lisa.

Krimicirklen.dk: Lotte Petri debuterede i 2009 med Den 5. Plage på Forlaget Schønberg. Der blev læseren også præsenteret for Petris to hovedpersoner forskeren Selma Eliassen og veninden Lisa Brodersen. Nu er de to på banen igen. Den indirekte sag er i kølvandet på genoptrykningen af Muhammed-tegningerne og en sag om en død narkokurer i Moskva. Det viser sig at kureren er inficeret med den uhyggelige og frygtede blødningsfeber. Nu er gode råd dyre, der er nemlig en reel stor risiko for, at smitten vil sprede sig og udvikle sig til en, dødelig epidemi, både i Danmark og Rusland. Atter engang hvirvles Selma og Lisa ind i et uhyggeligt spil om liv og død. En sag der udvikler sig da den terrordømte fange kaldet Danskeren lykkes at flygte fra Statsfængslet i Vridsløselille. Den spektakulære flugt finder sted samtidig med der pludselig opstår en opblomstring af giftige røde alger i Limfjorden. Alle disse dramatiske hændelser bliver startskuddet til et medrivende hæsblæsende kapløb med tiden, for at få sat en stopper for den djævelske terrorplan der er blevet sat i værk. En plan, der kan få uoverskuelige dødelige konsekvenser for tusindvis af landets borgere. Lotte Petri viser med Vand til Blod, at Danmark kan prale af at de har fået en ny tindrende stjerneforfatter i spændingsgenren. Af Finn Hansen.

Krimisiden.dk: Et biologisk angreb i København sættes i værk af en gammel kending, så Selma kommer på en hård opgave for at afværge den helt store katastrofe. En mand ankommer dødssyg til et københavnsk hotel – her dør han snart men har inden da smittet flere personer med en dødelig virus. Selma sættes til at opklare hvilken virus det drejer sig om, og det bliver et kapløb med tiden. ”Danskeren” som vi lærte at kende i Lotte Petris første roman er tilbage – han bryder ud af fængslet og han har en djævelsk plan med sig. Han vil hævne Muhammad-tegninger, og krigene i Afghanistan og Irak.  Sammen med bla. en smuk kvindelig terrorist går han i gang med at udføre sin plan, og det kan mærkes forskellige steder i Danmark. Limfjorden bliver forurenet, vandforsyningen i København rammes også. Samtidig er Selmas veninde Lisa startet i sit nye job hos en vinimportør. Her kommer hun uforvarende i kontakt med terroristerne, da hun overfaldes i firmaets varehus. Lisa skal senere forberede firmaets deltagelse i en stor messe i Bellacentret og det bliver snart meget farligt. For ”Danskeren” har udset sig denne messe som sit store finalenummer, men har ikke taget højde for at Selma er med i optrævlingen af sagen. Vi har igen fået en meget spændende fortælling om biologisk angreb på Danmark. Forfatteren er inde i stoffet og formidler det på ganske underholdende og medrivende måde.  Jeg er igen blevet rigtigt godt underholdt og håber igen på at høre mere om Selma og Lisa. Af Lone Hansen   Horsens Folkeblad Lotte Petri kommer her med sin anden spændingsroman, som deler samme persongalleri med den yderst anmelderroste “Den 5. Plage”. Bogen kan dog sagtens læses selvstændigt, men har du ikke læst den første, er den bestemt et bekendtskab værd.

Bogvægten.dk: Og vandet blev til blod,  fiskene døde og vandet lugtede, så egypterne nægtede at drikke det. Overalt var der blod. (2. Mosebog, 7,21.). I kølvandet på genoptrykningen af Muhammedtegningerne tager en sag om en formodet narkokurer fra Moskva en uventet drejning, da det viser sig, at han er inficeret med den frygtede blødningsfeber. Der er en reel  risiko for, at smitten vil sprede sig og udvikle sig til en regulær, dødelig epidemi, både i Danmark og i Rusland. Efterfølgende hvirvles forskeren Selma Eliassen og veninden Lisa Brodersen for anden gang ind i et uhyggeligt spil om liv og død, da den terrordømte fange kaldet ‘Danskeren’ flygter fra Statsfængslet i Vridsløselille. Den spektakulære flugt finder sted samtidig med opblomstringen af giftige røde alger i Limfjorden. Det er startskuddet til et hæsblæsende kapløb med tiden, og en djævelsk terrorplan er sat i værk, der kan få dødelige konsekvenser for tusindvis af landets borgere. Af Maria Bruun Fanø. Bogvægten Vand til blod er Lotte Petris anden krimi med forskeren Selma Eliassen, der arbejder med bekæmpelse af biologisk terror og smitsomme, farlige sygdomme, samt hendes veninde Lisa Brodersen, der nu er blevet ansat i et vinfirma. En hel del af personerne fra Petris Den 5. plage er også med denne gang. Den danske terrorist ‘Danskeren’, der blev afsløret og sat i fængsel, foretager en blodig flugt fra Vridsløse Statsfængsel og går straks i gang med nye biologiske anslag. Ved hjælp af det vanvittigt giftige Saxitoksin vil han gennemføre et massemord som hævn for Muhammed-tegningerne og Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan. Til at hjælpe med aktionen er også en kvindelig terrorist og lejemorder ‘Den sorte engel’, der bl.a har sprunget en bus fuld af nonner i luften i Tyskland. ‘Danskeren’ har studeret biologi i fængslet og satser på at bruge toksinet til massemord i Bella Centeret. Man har først forsøgt at sende en terorist med en livsfarlig smitte, blødningsfeber, i blodet med fly fra Moskva til København for at sprede smitten, men det slår fejl, da terroristen dør for tidligt inden han når at smitte ret mange. Toksinet bliver også sluppet ud i havet i Limfjorden – der bliver helt rødt af giftige alger som ved den bibelske plage i Ægypten – for at udvinde mere af giftstoffet fra algerne, så de har nok til at tilsætte det til vandforsyningen i et københavnsk vandværk. Selma og politiet arbejder på højtryk for at afsløre terroristernes planer og fange dem inden det er for sent. Time for time forøges risikoen for et vellykket attentat, og undervejs må både Selma og Lisa kæmpe for deres liv i konfrontation med ‘danskeren’ og hans proselytter. Vi følger de to ca. fyrreårige kvinder tæt både i terroristjagten og i deres privatliv. De har begge uhyggelige oplevelser, som de forsøger at komme over. Ligeledes får vi også en forklaring på, hvilke forfærdelige oplevelser der ligger til grund for at ‘Danskeren’ og ‘Den sorte engel’ er blevet terrorister. Man bliver godt underholdt og får meget at vide om biologisk terror. Af Jan Vandall.

DEN 5. PLAGE

Krimisiden.dk: Sabine myrdes brutalt og kollegerne er rystede. Endnu mere rystet bliver Selma da hun opdager der er et biologisk terrrorangreb undervejs. Samtidig kæmper hendes veninde for livet, da hun efterstræbes Selma arbejder på epidemiologisk institut og står i spidsen for overvågningen af biologisk terror i Danmark. Dette beredskab er optrappet efter 2001, og da Selmas unge kollega Sabine brutalt myrdes rystes alle på Instituttet. Mere rystet bliver Selma da hun opdager Sabine har sendt en mail med en advarsel om et biologisk terrorangreb. Selma får hjælp af kollegaen Ernst og hans nevø som begge er it-kyndige. Og ved hjælp af diverse overvågningsmetoder opdager de et læk meget tæt på Selma. Dette læk viser sig at være meget alvorlig, så Instituttets chef må adviseres. Ikke noget Selma bryder sig om, men nødvendigt da der snart er brug for hele styrken af beredskab. For terroren sættes i værk, og det gælder om at handle hurtigt for at undgå den helt store katastrofe. Samtidig hører vi om Selmas veninden, Lisa der arbejder på et reklamebureau. Bureauet får en meget vigtig opgave for et medicinalfirma i Tyskland, men da Lisa er i Tyskland opsøges hun af sin eksmand. Ikke et behageligt besøg, da han tidligere har fået bl.a. politihold mod at opsøge Lisa pga. vold. Lisa har desuden skiftet helt identitet men alts ikke nok til at skjule sig for eksmanden. Tilbage i Danmark kæmper Lisa nu en kamp for at undgå eksmanden hvis voldelige adfærd eskalerer som tiden går og Lisa undgår ham. Det er en fantastisk god og spændende historie vi har med at gøre her. Tempoet er skruet i vejret fra side et til sidste side, selvom vi nok havde gættet en hvis persons rolle i hele sagen. Men lad det nu ligge, det er under alle omstændigheder værd at gribe denne roman, for spækket med viden og detaljer om biologisk terror er det også en vanvittig spændende historie. Og som vi kan læse i interviewet med Lotte Petri her på siden, kan vi se frem til en efterfølger. Jeg sidder klar i sofaen når den udkommer!!  Af Lone Hansen.

Flensborg Avis: Verden er blevet mere usikker efter 11. september og de danske Muhammed-tegninger. Det udnyttes drevent af debutanten Lotte Petri i romanen »Den 5. plage«, et nervepirrende bud på hvor lidt der skal til, før vi står over for den store katastrofe. Takket være held og et tilstrækkeligt beredskab undgås katastrofen denne gang, men inde vi når så langt, hænger læserens nerver i laser. I et forsøg på at imødegå et terroristangreb på Danmark har man oprettet Biologisk Overvågningstjeneste med Selma Eliassen som sektorleder. Hun er læge og ved alt om, hvor stor skade ondsindede terrorister vil kunne anrette med et bakteriologisk våben, som for eksempel anthrax. Selma har lært den yngre og godt udseende sygeplejerske Kim at kende. Tingene fungerer ikke så hedt som i starten, men Selma vælger at se gennem fingre med, at hans følelser for hende er svækkede. Men hun fornemmer, at han måske har andre kvinder. Lisa Brodersen er Selmas veninde. De har mødt hinanden på et vægtvogterkursus og støtter hinanden. Lisa er mærket efter et kort ægteskab med den jaloux og voldelige læge Holger. Hun har fået ny identitet, men der er tegn på, at Holger har fundet frem til hende. En sen nat modtager Selma en sms fra sin medarbejder Sabine. Beskeden indeholder kun ordet »anthrax«. Selma forstår ikke, hvad meningen er men er ude af stand til at få kontakt med Sabine. Ikke så underligt, for hun er blevet myrdet umiddelbart efter, hun har sendt sin sms og findes nogle dage enere i Københavns havn. Holger har fået et fantastisk tilbud fra det tyske medicinalfirma Kaiser Mannerheim. Han får mulighed for at afprøve en lykkepille, som skulle være uden bivirkninger. Lidt af et held for ham, for efter bruddet med Lisa er han gået psykisk i opløsning. Samtidigt kontaktes det reklamebureau, Lisa arbejder på, ligeledes af medicinalfirmaet. De vil sætte en kampagne i gang for deres ny produkt, det skal gå hurtigt, men til gengæld er der mange penge at tjene for bureauet. Hverken Holger eller Lisa ved, at der er knyttet denne forbindelse, og de ved heller ikke, at medicinalfirmaet ved siden af det seriøse arbejde også har gang i en ulovlig bakterieproduktion. Mange tråde knyttes Der er mange tråde som langsomt knyttes i »Den 5. plage« og meget mere skal ikke røbes, kun at Kim er blevet draget ind i et terroristmiljø, der har sat sig for at give danskerne en lærestreg. Lotte Petri har således gang i mange ting i sin roman. Vigtigst af det hele er, at Petri forstår at kombinere de mange handlingsspor og vedligeholde spændingen. Man halser gennem »Den 5. plage«, og føler sig mere end godt underholdt. 4 ud af 5 stjerner. Af Henrik Tjalve.

BogMarkedet: Det er ikke småting, de to veninder Selma og Lisa udsættes for i Lotte Petris debutroman Den 5. Plage. Selma arbejder som forsker på Epidemiologisk Institut i København, da hendes kollega Sabines lig bliver fisket op af Københavns Havn. Som noget af det sidste har hun sendt en mail til Selma, der tyder på, at der forberedes en større biologisk terroraktion i København. Lisa får gennem sit arbejde som produktchef i et reklamebureau kendskab til en stor tysk medicinalgigant, der arbejder med et mystisk, kemisk stof. Samtidig er hun gået under jorden på flugt fra sin voldelige eksmand. Og så går det ellers der ud ad i en hæsblæsende fart, hvor meget bliver en kamp mod tiden. Der sker adskillige mord i løbet af bogen, og der er ikke grænser for nederdrægtighederne, men det bliver næsten for meget, da det også viser sig, at en forhadt chef også er pædofil. Kærlighed er der sandelig også tid til, men det der bærer det velskrevne, men måske lidt lovligt fantasifulde plot, er det forrygende tempo. En pageturner, der underholder sin læser til sidste side. Af Jannik Lunn.

Helsingør Dagblad: Der er ingen tvivl om, at det er en kvinde, der har skrevet »Den 5. Plage«. Lotte Petri bevæger sig i et kvindeunivers- med lige dele terroristisk miltbrand og hårrejsende hustrumishandling. Lotte Petri, Hillerød, kan nu kalde sig forfatter efter at være debuteret med en spændingsroman. »Den 5. Plage« hedder romanen, og den er både underholdende, velskrevet og aktuel på flere måder. Omdrejningspunktet er moderne biologisk terrorisme – i Danmark, altså – og miltbrand (også kaldet anthrax) på den ene side, men også hustrumishandling og menneskelig terror på den anden. Nogle ville nok kalde »Den 5. plage« for en krimi, men med alle de andre elementer ind over er det bestemt ikke misvisende at bruge begrebet spændingsroman, som det sker på forsiden af Lotte Petris debut som forfatter. Historien begynder med, at en ung kvinde bliver myrdet og smides i Københavns havn. Hun arbejder på Epidemiologisk Institut, og det viser sig, at hun lige nåede at sende en meget kort og mystisk mail til sin kollega og chef, forskeren Selma Eliasson, inden hun blev myrdet. Selma begynder at interessere sig nærmere for sagen, som hurtigt viser sig at være en trussel om biologisk terror i København. Samtidig bliver Selmas veninde, Lisa Brodersen, der arbejder på et reklamebureau,truet og chikaneret af sin tidligere mand, der er voldsomt psykisk ustabil, stærkt voldelig og tilsyneladende har sat sig for at få hende tilbage, koste hvad det vil. Hverken Selma eller Lisa er unge eller overmenneskeligt smukke. Alligevel er der lidt »chicklit« over den måde, de taler og er sammen på, bare på en mere afslappet andre sammenhænge. Især Selma er styrende, uafhængig og handlekraftig, mens Lisa med den psykisk syge eksmand i hælene -trods hendes nye identitet og alt mulig anden beskyttelse, også fra politiet – er mere udsat. Uden at sige for meget kan man dog godt fortælle, at det er Selmas mangel på dømmekraft i forbindelse med et kærlighedseventyr, der får den biologiske terrorisme meget tæt på at blive virkelighed i København. Under alle omstændigheder går det hurtigt derudad, og den energi, forfatteren lægger i historien, kan klart mærkes på en positiv måde. Af Gunhild Korsgaard.

Kochs Krimier: Romanens hovedhistorie handler om en terroraktion i København, der planlægges af islamiske fanatikere. De vil udlede miltbrand-sporer i metroen, og det vil dræbe tusindvis af mennesker. Selma Eliassen er leder af den gruppe videnskabsfolk, der skal afværge biologiske angreb. Handlingen følger hendes og hendes kollegers indsats – og det lidt, som de i samarbejde med efterretningstjenesten kan afdække af de intelligente terroristers forberedelser. Plottet er udviklet uhyggeligt overbevisende. Selma kan med sin viden, sit mod og sin snarrådighed udrette meget – men hun har undervejs rodet sig ind i en tåbelighed, som giver angriberne gode chancer for alligevel at nå det uhyrlige mål. Den historie afleveres med bravur. Spændingen når flere gange op i det røde felt, læseren orienteres uden at blive belastet af alt for meget om teknik og bakteriologi. Det er interessant og fængslende. I en næsten lige så omfattende sidehandling forfølges Selmas veninde Lisa af en psykotisk og voldelig eksmand. Trods politibeskyttelse og identitetsskift kommer han gang på gang nær hende – parat til et nyt brutalt overfald eller ligefrem et drabsforsøg. Det er unægtelig en historie, man har hørt før, og det lykkes ikke at tilføre den noget nyt eller blot at gøre den realistisk. Med det, som i øvrigt oplyses om galningen, må man tro, at politiet i virkelighedens verden nemt havde fået fat i ham. I stedet kører begivenhederne i ring, der fortælles ikke noget interessant om politiindsatsen, og efterhånden deler læseren den desperate opfattelse, som Lisa på et tidspunkt når, nemlig at nu kan han lige så godt komme og slå hende ihjel, så vi kan få en ende på det. Romanen opbygger også et solidt fundament til en thriller om kynisme i medico-branchen, men den historie bliver droppet, før den når at komme i gang. Der er en forbindelse både til Lisas kvaler og til terrorplanerne, men de elementer er ikke synderlig nødvendige for de to andre historier. Det er ofte problemet for en debutant at ville have for meget med (her sågar også en vignet om en pædofil biperson). Det burde en forlagskonsulent have taget fat om. Hvis hovedhistorien var blevet klippet fri af irrelevante bihandlinger og tilløb til bihandlinger, havde romanen været en thriller på topniveau (og dertil en mere overkommelig læseoplevelse end de nu foreliggende mere end 400 store, tættrykte sider). Det hjælper så en del, at Lotte Petri skriver charmerende, og at hun har et godt greb om at stille sine brikker op og længst muligt at holde skarpe pointer i baghånden. Der er gode overraskelser undervejs, en kløgtig tegning af personerne – ikke mindst protrætterne af Selma og hendes nærmeste medarbejdere – og snert i beskrivelsen af det videnskabelige miljø og dets indædte kamp mod tåbelige bureaukrater. Samlet er det en lovende debut. Af Anton Koch-Nielsen.

Kristeligt Dagblad: Lotte Petri er en af årets interessante krimi-debutanter. Med “Den 5. plage” lægger hun stærkt ud med en nervepirrende thriller, hvis omdrejningspunkt er et planlagt terrorangreb på Nørreport Station i København. Hovedpersonerne er de to veninder, Selma og Lisa. Førstnævnte er chef på Epidemiologisk Institut og ved alt om dødbringende bakterier, som for eksempel miltbrand, og hvilke katastrofer, de kan være årsag til, hvis de bruges i et biologisk terror angreb. Lisa arbejder på et reklamebureau, der pludselig får en kæmpeordrer fra en tysk medicinalvirksomhed, der vil markedsføre et nyt antidepressivt middel i Danmark. Men hun er også et offer for en voldelig og sindssyg ægtemand, der trods hendes forsøg på at gå under jorden, ingen midler skyr for at finde hende. Mord, islamisk fundamentalisme, biologisk terror, sygelig jalousi og en skruppelløs medicinalvirksomed uden moral – det er en voldsom cocktail. Men Lotte Petri binder fint de mange tråde sammen. “Den 5. plage” er spændende, og man glæder sig til den næste. Af Mie Pedersen