Lotte Petri er født i 1968 og uddannet cand.mag. i fransk og HD i afsætningsøkonomi. Hun bor i Nordsjælland og har 2 voksne børn.
Hun har gennem adskillige år gjort karriere som marketingchef i Dansk Erhverv, der har til huse i Børsbygningen, før hun besluttede sig for at skrive krimier.
Petri debuterede i foråret 2009 med krimien ”Den 5. Plage”, hvor hun blev indstillet til Danske Banks Debutantpris. Det blev til yderligere 3 bøger i den såkaldte Selma-serie om biologisk terror – våbengjorte bakterier.
Hun har skrevet den populære serie Black notice, som er oversat til 10 sprog, og hun står bag den populære Storytel Original serie BLODENGEL, som udkommer i hele Norden. Mens hun skrev serien, konsulterede hun professor emeritus i retsmedicn Hans Petter Hougen, som hjalp hende med at tilføre de retsmedicinske scener i serien realisme. Mens de arbejdede sammen, fandt de ud af, at de var et godt makkerpar, og det var her ideen til at skrive krimiserien UDYRET opstod. SPECIALISTEN er første bind i serien. Der er foreløbig planlagt fire bind i serien.
Endelig har hun skrevet Josefine Jespersen-serien med en kvindelig retsantropolog og knogleekspert i hovedrollen.
I 2022 startede hun som key account manager hos forlaget Gyldendal.
Lotte Petri er bestyrelsesmedlem i Det Danske Kriminalakademi.