Domkirken i Visby
Hjemme igen efter 9 dages skriveophold på Östersjöns författar- och översättarcentrum i Visby. Det er mit andet ophold i Visby, faktisk var jeg der for nøjagtigt et år siden.
Som sidste år kørte jeg i bil til Oscarshamn og tog færgen til Visby. Der er kun afgang en gang i døgnet, hvilket godt kan anspore ti lidt økuller, hvis man er disponeret for det. Stemningen på færgen er lidt som på Scandlines, men turen tager ca. 3 timer, og havet er ikke så roligt i Østersøen – så er man advaret! Alternativt kan man tage fly fra Malmø.
Selve refugiet ligger lige over for Visby Domkirke fra 1225, og det bliver man mindet om, hvis ens værelse vender ud mod kirken, da der ringes hver halve time fra, klokken seks om morgen, tror jeg. Men udsigten er slående, og selve bygningen ligger på en høj, hvor der er en spektakulær havudsigt. Hansestaden Visby er en smuk by omkranset af en historisk ringmur, som er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Nu er det imidlertid ikke kun for udsigtens skyld, jeg tog afsted, men for at booste arbejdet med min 5. krimi, og her er blæsende, forrevne og grå Gotland meget velegnet. Det er der vist ikke noget nyt i, og en af Maria Wern-seriens afsnit indeholder en scene, der foregår i netop i den bygning, hvor jeg boede, opdagede jeg tilfældigt en aften for nylig.
De andre forfattere er fra østersølandene, og firmasproget er interskandinavisk og engelsk. Jeg har mødt mange interessante forfattere, både kendte og mindre kendte, og alle er taget på refugium for at skrive, så for det meste opholder man sig på sit værelse. Madlavning foregår i fælleskøkkenet, og allerede første aften, gik vi alle sammen i biografen til premiere på den mest ”Noir” svenske film, man kan tænke sig, den har vundet en prise ved La Biennale di Venezia og hedder en due sad på en gren og funderede over livet, instrueret af Roy Andersson. Slå lige den! Jeg har stadigvæk mareridt om den, og den var faktisk ikke specielt livsbekræftende (men det tror jeg netop er sigtet med filmen…).
Men ellers gik dagene med skriveri og redigering af de mange ideer, jeg har skrevet ned undervejs, og forhåbentligt kommer der noget godt ud af det. Jeg fik skrevet over tredive sider, vel svarende til omkring det dobbelte i bogsider, og jeg er rimeligt tilfreds, det er et udmærket marchtempo. Plottet er ved at være der, og skelettet til en ny krimi er på plads.
Det er for tidligt at løfte sløret for plottet, men jeg tror, at der kommer nogle indtryk fra Visby med – i en overraskende sammenhæng, og derudover er der onde kræfter på spil, og der kommer nok til at ske nogle mord under vejs, nok ikke noget, der virkelig kommer bag på krimientusiaster, men det er jo spørgsmålet om, hvordan man mixer ingredienserne sammen…
Man føler sig lidt brugt oven på sådan et arbejdsophold, og jeg fornemmede Sveriges storhed rent arealmæssigt, da jeg kørte hjem fra Oscarshamn gennem uendelige granskove, man håber ikke, at man kommer ud for en punktering eller løber tør for benzin – for der er langt mellem byerne, og alt lukker klokken tyve. Min ret egenrådige gps mente, at jeg skulle køre ad alle biveje (inklusive nogle ret snørklede grusveje, jeg har nok sat et flueben forkert some where), så det blev en længere tur, end planlagt. Og så blev jeg naturligvis forkølet, for der er koldt på Gotland og selvom man er varmt klædt på, sniger kulden (og mørket) sig ind på en…