billede bog og ideLotte Petri er født i 1968 og uddannet cand.mag. fransk og HD i afsætningsøkonomi. Hun er gift og har 2 voksne børn.

Hun har gennem adskillige år gjort karriere som marketingchef i Dansk Erhverv, der har til huse i Børsbygningen, før hun besluttede sig for at skrive krimier. Endelig har hun også i en periode arbejdet i Erhvervs- og Vækstministeriets Departement.

Petri debuterede i foråret 2009 med krimien ”Den 5. Plage”, der handler om et planlagt biologisk terrorangreb med miltbrandbakterier mod København. Bogen fik fine anmeldelser og hun blev indstillet til Danske Banks Debutantpris. I december 2011 udkom efterfølgeren “Vand til Blod”, som har begejstret anmeldere og læsere.  “Sort Død” udkom i 2014, og en anmelder skrev, at der var tale om ‘herlig omgang klassisk, velkomponeret guf’. Nummer fire i serien, “Hvidt Snit” har bl.a. fået disse ord med på vejen: “gys, uhygge, gys – og mere gys” (Politiken).

Lotte Petri er medlem af Hovedbestyrelsen i Dansk Forfatterforening og bestyrelsesmedlem i Det Danske Kriminalakademi.

Se portræt fra Litteratursiden.dkLotte Petri. Foto: Hanne Fuglbjerg